På det seneste er det blevet mere og mere populært med en firedages arbejdsuge, og det lyder naturligvis dejligt – men hvad er egentlig begrundelsen for at indføre en kortere arbejdsuge?

Arbejdstiden har faktisk allerede ændret sig markant gennem de seneste århundreder. Hvis vi spoler tiden 120 år tilbage, var der ikke noget, der hed weekend eller bare en ugentlig fridag - og timerne, man brugte på sit arbejde, var næsten dobbelt så mange som i dag.

Nu er der flere tiltag både i det offentlige og det private, der betyder, at vores arbejdsuge igen står over for at skulle forandres. Det skal ikke nødvendigvis bare ske i forhold til antallet af timer, men også i nogle tilfælde i forhold til arbejdsdage i løbet af en uge.

»Det er et spændende tiltag, som jeg glæder mig til at følge. Det er selvfølgelig altid interessant at sammenligne arbejdstiden med for 120 år siden, men måden vi arbejder i dag har også forandret sig fuldstændig - og især teknologien har i de seneste år fået kolossal indvirkning på vores arbejdsmarked,« forklarer Nima Astanehdost, der er administrerende direktør i Randstad.

Han tilføjer, at hvis vi bare ser tilbage til året 1990, hvor arbejdstiden sidst blev ændret, er der sket kolossalt meget.

»Sidst arbejdstiden blev ændret var tilbage i 1990. Dengang var der ikke noget der hed smartphones, e-mail eller internet, og det er jo opfindelser, som sidenhen har vendt op og ned på måden, vi arbejder på – hvilket man også skal huske på som arbejdsgiver. Men når det er sagt, så skal vi heller ikke glemme, at det antal af timer, vi går på arbejde i dag i forhold til overenskomsterne, faktisk er helt i bund, hvis vi sammenligner os med andre lande,« siger Nima Astanehdost.

En af de virksomheder, som har indført en firedages arbejdsuge og har reduceret arbejdstiden til 30 timer ugentligt, er marketingkonsulenthuset IHH Nordic, og ifølge Mette Kjølbro Hald, der er business excellence manager hos IIH, har det været en stor gevinst - men det er heller ikke noget, man bare lige gør fra den ene dag til den anden.

»Vores stiftere fik ideen tilbage i 2014. I mange år havde vi været udfordret på, at det var vanskeligt at holde på medarbejderne og ikke mindst at rekruttere nye. En dag brainstormede vores stiftere og kom op med idéen om, at man kunne indføre en firedages arbejdsuge, hvilket blev meget vel modtaget i organisationen - og så begyndte man at arbejde i den retning. Men det er jo ikke noget, der kan implementeres fra den ene dag til den anden, og det betyder jo heller ikke, at så kan man bare holde lukket om fredagen. Der er mange processer, der skal ændres, ligesom vi også skulle implementere nye systemer, der gjorde, at det ikke gik ud over forretningen. Den slags tager tid, og i 2017 var vi så klar til at rulle konceptet ud,« fortæller Mette Kjølbro Hald.

Mange processer er således blevet ændret, og nu måler man en gang ugentligt på forskellige parametre.

Vi registrerer vores tid og bruger det som et vigtigt pejlemærke, men vores projekter er faktisk oftest ikke time-sags-styrede. Blandt andet fordi værdi hos os ikke er direkte sammenligneligt med tid. Men hvis vi ser på det helt generelt, så er det jo interessant, at efter vi har indført firedages arbejdsuge, så har vi faktisk rent resultatmæssigt forbedret os væsentligt,« fortæller Mette Kjølbro Hald og tilføjer:

»Og derudover er der også en masse forbedringer forbundet med konceptet, som blandt andet har reduceret sygefraværet markant. Vi har øget graden af trivsel blandt vores medarbejdere, vi har effektiviseret vores mødestruktur og så videre - og så får vi i øvrigt også rigtig mange uopfordrede og kvalificerede ansøgninger,« fortæller hun.

Next step: Innovation Friday

Mette Kjølbro Hald er dog også klar over, at det ikke er en statisk proces, og at man skal se på medarbejdernes ønsker og behov.

»Vi lever af give vores kunder det bedste og mest innovative produkt, og fagligheden har stor betydning for vores udvikling. Derfor er vi så småt også begyndt at implementere konceptet ”Innovation Friday”, hvor vi bruger hele dagen på at udvikle og tænke i innovative løsninger,« fortæller Mette Kjølbro Hald.

Stor interesse

Ifølge Mette Kjølbro Hald er der ingen tvivl om, at til trods for at vi i Danmark allerede har en af de korteste arbejdsuger målt på timer, så vil vi bevæge os endnu mere i den retning.

»Det er helt overvældende så meget interesse, vi har fået i forbindelse med den reducerede arbejdsuge, og det er tydeligt, at mange går med idéen om at gøre det samme. Men man skal jo heller ikke glemme, at måden vi arbejder på i dag med teknologi og nye muligheder, er ganske anderledes i forhold til tidligere,« siger hun.

1900: Arbejdsugen er 60 timer ifølge overenskomsterne i jernindustrien
1915: Arbejdstiden er 56 timer, otte timer alle syv dage i ugen
1919: Arbejdstiden er 50,5 timer, 8,5 timer fem dage om ugen og otte timer en dag om ugen
1920: 48 timer, otte timer seks dage om ugen
1958: Arbejdstiden nedsættes til 47 timer ugentlig
1959: Arbejdstiden nedsættes til 46 timer ugentlig
1960: Arbejdstiden nedsættes til 45 timer ugentlig
1966: Arbejdstiden nedsættes til 44 timer ugentlig
1967: Arbejdsugen nedsættes til 42,5 timer ugentlig
1971: Arbejdsugen reduceres til 41,75 timer ugentlig
1976: Arbejdsugen reduceres til 40 timer ugentlig
1985: Arbejdsugen reduceres til 39 timer ugentlig
1987: Overenskomstaftale om at arbejdsugen i løbet daf den næste tre år skal reduceres med to timer
1990: Arbejdsugen reduceres til 37 timer ugentlig

Kilder: Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet.

kategorier

tags