At samarbejde med medarbejderne om planlægning af deres karriereforløb over de kommende måneder og år kan styrke medarbejderengagementet, accelerere udvikling, øge fastholdelsen og sikre de nødvendige kompetencer for virksomhedens succes.
Men betydelige mangler i kvalifikationer kan udfordre selv de bedst planlagte karriereforløb og mest engagerede medarbejdere. Med de rette ressourcer og støtte kan en medarbejder med en klar karriereplan lukke nogle af disse huller. Men når kompetencerne er for udfordrende, risikerer udvikling og læring at gå i stå, hvilket kan føre til tabt engagement og få medarbejderen til at søge nye muligheder uden for virksomheden.
Effektive karriereforløb og høje kompetenceniveauer er gensidigt afhængige. For at karriereforløb kan udvikle sig, skal kompetenceniveauerne være høje, og for at lukke kompetencegab kræves engagement og målrettet indsats gennem karriereplanlægning. Denne artikel forklarer, hvordan kompetencegab og karriereplanlægning hænger sammen, og giver en ramme for at identificere og lukke disse gab effektivt – til gavn for både virksomheden og medarbejdernes vækst.

hvorfor kompetencehuller skal lukkes for effektiv karriereplanlægning.
- Udvidelse af medarbejdernes viden - Uanset om en medarbejder bevæger sig opad, sidelæns eller diagonalt i virksomhedens hierarki som en del af deres karriereforløb, er det altid nødvendigt at udvide deres viden og færdigheder. Et skridt opad kræver ofte udvikling af kompetencer indenfor ledelse og uddelegering, mens et sidelæns eller diagonalt skridt indebærer fokus på specialisering. Færdigheder og viden er fundamentet for fremgang – og kompetencehuller kan sætte en stopper for den. Få et forspring med vores undersøgelse af efterspurgte færdigheder, og find ud af, hvilke nøglefærdigheder din virksomhed vil konkurrere om i den nærmeste fremtid.
- Samarbejde og kollegial læring er nøglen - I mange tilfælde er vejledning fra kolleger den primære kilde til udvikling af færdigheder. Ved at arbejde sammen med mere erfarne kolleger eller løse problemer i samarbejde med andre kolleger på tværs af virksomheden opbygges praktiske færdigheder og specialiseret viden over tid. Ifølge Harvard Business Review er denne form for coaching en af de vigtigste måder, hvorpå virksomheder arbejder på at lukke deres manglende kvalifikationer i dag. Men hvis der mangler færdigheder på tværs af virksomheden, vil mulighederne for sidemandsoplæring være begrænsede, og medarbejderens planlagte karrierevej vil gå i stå.
- Manglende kvalifikationer påvirker fastholdelsen - Medarbejdere, der ikke føler, at de udvikler deres kompetencer og tilegner sig viden på arbejdspladsen, er mere tilbøjelige til at forlade virksomheden. Ifølge tal fra vores 2025 Workmonitor ser 33 % af arbejdstagerne verden over uddannelse og udvikling som en væsentlig faktor i deres nuværende eller fremtidige jobrolle. Hvis der ikke er udviklingsmuligheder, og de beslutter sig for at søge arbejde et andet sted, vil deres planlagte karrierevej i din virksomhed ikke blive en realitet.
Effektive karriereforløb er afhængige af, at medarbejderne er villige til at blive i virksomheden inden for en overskuelig fremtid. Hvis de bliver utilfredse med manglende muligheder for udvikling og læring, vil deres karrierevej blive afbrudt.
sådan kan udvikling af karriereforløb hjælpe med at lukke kompetencehuller
At implementere en generel plan for opkvalificering i hele virksomheden kan virke som den mest effektive måde at lukke kompetencehuller på. Men standardløsninger tager ikke højde for medarbejdernes unikke interesser og mål, hvilket kan påvirke deres engagement og mindske sandsynligheden for, at opkvalificeringsplanen skaber reel forandring.
Karriereplanlægning kræver derimod en mere skræddersyet tilgang, som vi tilbyder i vores talent life cycle solutions. I et engagerende karriereforløb tilpasses kompetencemålene til medarbejderens største styrker, personlige mål og passioner. Dette skaber en personlig investering i fremtiden og øger engagementet markant, hvilket gør det mere sandsynligt, at medarbejderen aktivt deltager i deres læring og kompetenceudvikling. Som Forbes siger, “karriereplanlægning engagerer, motiverer og fastholder talenter, men udfylder også kompetencehuller og forbereder virksomheder på vækst.
I stedet for at presse medarbejdere til at udvikle færdigheder, de ikke er interesserede i, hjælper karriereplanlægning dig med at fokusere på at udvikle de mest relevante færdigheder til det højest mulige niveau.
At udvikle individuelle karriereveje i stedet for at fastlægge en kompetencepolitik for hele virksomheden er mere tidskrævende, og mange store virksomheder finder det udfordrende at skalere. Men som MIT Sloan Management Review beskriver, er det muligt at hjælpe alle medarbejdere med at udstikke en karrierevej, og det kan være enormt effektivt.
Uanset omfanget af dine initiativer til karriereforløb kan nogle få meget engagerede medarbejdere, der arbejder med nøglefærdigheder, som de brænder for, forbedre engagementet, moralen og resultaterne i hele virksomheden betydeligt. At investere i en lille gruppe med målrettede karriereveje kan gøre en stor forskel og skabe et engagement og et vidensløft, der spreder sig til andre områder af organisationen.

sådan identificerer du kvalifikationsmangler.
Det er aldrig let at identificere alle de manglende kvalifikationer, der påvirker din virksomhed negativt. Nogle mangler kan være indlysende, især hvis de skaber åbenlyse problemer i den daglige drift. Men andre kan være sværere at identificere. Du bemærker måske ikke engang, at nogle kompetencehuller eksisterer, selv om de skaber daglige udfordringer, som medarbejderne skal håndtere. For at afdække dine manglende kvalifikationer er du nødt til at anlægge et bredere perspektiv - beslutte, hvor du vil være i morgen, se på, hvor du er i dag, og vurdere, hvilke færdigheder du har brug for for at gøre fremskridt. Kom i gang med disse trin:
- Identificer de vigtigste fremtidige kompetencer - Disse kompetencer vil være nødvendige for at imødekomme morgendagens udfordringer og sikre din virksomheds succes og overlevelse i de kommende måneder og år. Det kan dreje sig om at udvikle færdigheder inden for nye teknologier som AI og generativ AI eller forbedre eksisterende kompetencer, såsom præstation indenfor salg- eller service.
- Vurder virksomhedens færdigheder i dag - Når du ser på jeres vigtigste fremtidige færdigheder, skal du ærligt vurdere, hvor I er i dag. Er dit team allerede kompetent inden for nogle af de vigtigste kompentencer? Det er en god nyhed, men I skal stadig arbejde på at vedligeholde eller udvikle disse færdigheder. Mangler der erfaring inden for nogle af områderne? I så fald har I afdækket jeres manglende kvalifikationer. Det er nu tid til at tænke over, hvordan du I vil løse dem.
- Planlæg dine næste skridt - Det kan være en god idé at starte med de største mangler mellem virksomhedens nuværende kompetencer og de fremtidige krav. Det er nu, du skal begynde at samle interessenter fra hele virksomheden, f.eks. HR, ledelsen og de relevante afdelinger, hvor der bliver brug for færdighederne. Med disse fokusområder kan du udvikle en målrettet lærings- og udviklingsplan for at lukke kompentencehullerne. Sammenlignet med en generisk tilgang til færdigheder, der er rettet mod hele virksomheden, vil denne strategi sandsynligvis være mere effektiv. Læring og udvikling kan tage mange former, men at arbejde med karriereveje sammen med kolleger fra de berørte teams vil hjælpe med at øge engagementet i strategien og lukke hullerne hurtigere.
hent skabelon til analyse af manglende kompetencer.
Vores skabelon til analyse af manglende kompetencer er et værktøj, der hjælper dig gennem kompetencevurderingsprocessen. Skabelonen er i Excel-format og giver dig mulighed for at identificere de fremtidige nødvendige kompetencer, måle dine nuværende evner og beregne forskellen mellem dem. Udfyld skabelonen sammen med kolleger fra hele virksomheden, der har det rette indblik, og få et nyttigt grundlæggende dokument, der kan bruges i hele den efterfølgende proces for kompetenceudvikling.
