Onlinehandlen har gennemgået en eksplosiv vækst siden pandemiens begyndelse. Det globale onlinesalg steg med hele 27.6% i 2020.

Stigningen berører ikke blot ét marked. Næsten alle markeder oplevede vækst i løbet af pandemien, eksempelvis:  

  • Latinamerikas onlinehandel- og salg steg med 36.7% i 2020.
  • Det nordamerikanske marked oplevede en stigning på 31.8% i 2020. 
  • Det centrale og østlige Europas onlinehandel steg med 29.1% i 2020.
  • Asien og Stillehavsområdets onlinehandel steg med 26.4% i 2020.
Illustration af legoklodser

Vi har samlet en liste med overblik over vores bedste råd til at tilrække lager- og logistikmedarbejdere.

download her

Eftersom efterspørgslen på supply chain services stiger, bliver behovet for at besætte åbne stillinger kun større. Nogle virksomheder vælger at investere flere penge i teknologier til automatisering på arbejdspladsen, men selvom denne strategi kan reducere den samlede efterspørgsel efter medarbejdere, vil den øge efterspørgslen efter kompetente, faglærte medarbejdere, der er i stand til at betjene, optimere og arbejde side om side med teknologien.

Det står klart, at den store mangel på kvalificerede medarbejdere på det globale marked gør det vanskeligt for logistikvirksomheder at rekruttere kandidater i en tid, hvor der er mere brug for ekstra arbejdskraft end nogensinde før.

Selvom det er langt sværere at tiltrække, rekruttere og fastholde kandidater i dag, er det heldigvis ikke umuligt. Med den rette ansættelsesstrategi kan supply chain-virksomheder nå ud til de kandidater, som de er på jagt efter, og som er nødvendige for at opnå succes på et postpandemisk marked.

Hos Randstad er vores topprioritet ikke kun at hjælpe vores kunder med at finde kandidater. Vi hjælper nemlig vores kunder med at finde de rette talenter. Vi har identificeret de tre vigtigste tips til at tiltrække logistikmedarbejdere i et jobmarked karakteriseret af hård konkurrence og mangel på de rette kompetencer.

Oplever din virksomhed udfordringer med at rekruttere de rette kandidater, er én af de vigtigste prioriteter at genoverveje din nuværende kompensationspakke. Ifølge vores Employer Brand Research 2021-report, regner 62% af medarbejdere i dag deres lønforhold og fordele som den vigtigste faktor, når de er på udkig efter nye jobmuligheder.

Det gælder altså for mere end to-tredjedele af jobmarkedet, som både inkluderer de aktive og passive kandidater. Hvis du gerne vil tiltrække disse kandidater, er du nødt til både at tilbyde en konkurrencedygtig løn, der stemmer overens med markedet, og nogle meningsfulde fordele.

konkurrencedygtig løn

Som for alle brancher stiger lønomkostningerne i logistikbranchen i takt med den stigende efterspørgsel. I dette eksempel gælder det, at den stigende efterspørgsel på kompetente medarbejdere også betyder højere lønninger. Arbejdsgivere i supply chain-industrien må derfor indse, at jobmarkedet har forandret sig.

I dag er kandidater på jobmarkedet velinformerede, og de har nemt ved at foretage research af virksomheder, læse anmeldelser og sammenligne lønningerne. Hvis din virksomhed ikke tilbyder konkurrencedygtige vilkår, er virkeligheden derfor den, at de mest kvalificerede medarbejdere vil vælge et job hos konkurrenten. Matcher lønniveauet ikke markedet, kan din virksomhed i værste fald risikere at miste nuværende medarbejdere.

Den gode nyhed er, at højere lønninger ikke altid betyder flere omkostninger. Hvis du implementerer lønniveauet på den rette måde, vil din virksomhed ende med flere penge på bundlinjen på grund af mindre fravær og overarbejdstimer. Tricket er at finde frem til den rette løn for dit specifikke marked. For lave lønninger gør det nemlig umuligt for din virksomhed at tiltrække de bedste kandidater, mens for høje lønninger vil afholde din virksomhed fra at kunne investere i andre væsentlige områder.

Det er derfor vigtigt at foretage en dybdegående undersøgelse af markedet for at beregne de optimale lønninger, som du kan tilbyde. Den strategi vil gøre det muligt for din forretning at forblive konkurrencedygtig på markedet i dag og få dygtige kandidater til at søge dine ledige stillinger.

To mænd taler på et lager
To mænd taler på et lager

meningsfulde fordele

Konkurrencedygtig løn er ikke den eneste del af medarbejdernes kompensationspakke. Fordele spiller også en stor rolle, og pandemien har fået medarbejdere verden over til at genoverveje, hvilke fordele der er særligt vigtige for dem. Det er altafgørende for arbejdsgivere at opnå en forståelse for det skift, der er fundet sted under pandemien, så du kan tilbyde de fordele, der giver mest mening for både nuværende og kommende medarbejdere.

Her får du et overblik over nogle af de vigtigste fordele, som medarbejdere efterspørger.

work-life balance

Pandemien har sat arbejdet i et nyt lys og tydeliggjort vigtigheden af en sund work-life-balance. I takt med, at mange tog hjemmearbejde til sig og var nødsaget til at passe på de ældre i familien eller hjemmeskole deres børn, fandt de også ud af, at de havde et stort behov for fleksibilitet på arbejdspladsen.

Hjemmearbejde kan være vanskeligt for nogle logistikvirksomheder, særligt indenfor lagerarbejde og transport. Men det er ikke desto mindre helt essentielt at overveje, hvordan medarbejdere kan opnå en bedre work-life-balance. Fordele som mere betalt ferie og mulighed for vagtbytte er blot nogle af de fleksible arbejdsvilkår, som en arbejdsgiver kan tilbyde.

sundhedsforsikring

Mere end 178 millioner mennesker blev direkte berørt af COVID-19, og det er derfor helt naturligt, at kandidater i højere grad end tidligere lægger vægt på sundhedsforsikring og supplerende forsikringsmuligheder gennem arbejdsgiveren. Denne fordel er særligt vigtig for kandidater, der er på udkig efter et job i lande uden statsreguleret sundhedsforsikring.

I takt med at omkostninger ved sundhedsforsikringer stiger år for år, bør virksomheder undersøge, om deres muligheder matcher markedet og eksempelvis dækker hospital, tandlæge og lægebesøg.

udviklingsmuligheder

Vores undersøgelse viser også, at mere end 50% af det globale arbejdsmarked overvejer udviklingsmuligheder på arbejdspladsen, når de leder efter nye jobmuligheder. Denne procentsats ligger på hele 57% for medarbejdere mellem 25 og 34 år.

Hvis du implementerer et program for karriereudvikling, øger du ikke bare dine muligheder for at tiltrække kvalificerede kandidater. Det reducerer samtidig dit behov for at opsøge mere kompetente medarbejdere. Med den rette træning kan du nemlig sikre dig mod en mangel på specifikke kompetencer ved at træne dine nuværende medarbejdere. Det bedste af det hele er, at udviklingsmuligheder også kan øge fastholdelsesgraden.

Illustration af legoklodser

Vi har samlet en liste med overblik over vores bedste råd til at tilrække lager- og logistikmedarbejdere.

download her

styrk dit brand

Én af de bedste ting, du kan gøre for din virksomhed, er at styrke din virksomheds brand, så virksomheden skiller sig ud. Kandidater har i dag adgang til mere information om virksomheder end nogensinde før. Gennem sociale medier, virksomheders karrieresider og anmeldelser kan de opnå en unik indsigt i virksomhederne fra både nuværende og tidligere medarbejdere.

Desværre kan én enkelt negativ anmeldelse betyde, at de bedste kandidater styrer uden om din virksomhed. Et studie viser, at 75% af de jobsøgende tager virksomheders brand med i deres overvejelser, når de skal søge en stilling.

Statistikker viser, at det er nødvendigt at tage proaktive beslutninger for at opbygge et stærkt og positivt brand for virksomheder. Her er nogle tips til, hvordan du kommer i gang.  

1. undersøg dit employer brand

Det er næsten umuligt at styrke dit employer brand uden først at tage et grundigt og kritisk blik på det nuværende. Undersøg dit brand for at identificere eventuelle problemstillinger, og foretag medarbejderundersøgelser for at få en klar forståelse for, hvordan din nuværende medarbejderstab ser dit employer brand. Du bør også foretage en dybdegående research af markedet for at danne dig et overblik over dine konkurrenter.

Med denne information kan din virksomhed langt nemmere identificere to eller tre områder, der trænger til forbedringer. Gør brug af strategisk planlægning for at tackle disse udfordringer. Oplever du eksempelvis flere dårlige anmeldelser online, kan du imødegå de dårlige anmeldelser med positive kommentarer fra nuværende medarbejdere.

image
image

2. skab en stærk Employee Value Proposition

Én af de vigtigste elementer i en virksomheds brand er udvikling af en stærk Employee Value Proposition (EVP). En effektiv EVP forklarer ganske enkelt, hvorfor kandidater skal vælge din virksomhed. Det skal være klart defineret, hvilke gode arbejdsvilkår og fordele din virksomhed tilbyder sine medarbejdere.

Det er afgørende for din EVP, at den er relevant, transparent og præcis. Når en arbejdsgivers EVP stemmer overens med værdier og mål, forbedrer det nemlig ikke blot rekrutteringsprocessen. Det reducerer samtidig opsigelsesraten ved at få medarbejdere til at blive længere tid i din virksomhed.

3. gør dine medarbejdere til brandambassadører

Du må aldrig undervurdere dine nuværende medarbejderes værdi og evne til at skabe et stærkt  employer brand for din virksomhed. Nye studier viser, at mere end 65% af de jobsøgende stoler på medarbejderes anmeldelser mere end nogen anden form for data, når de skal forstå virksomhedens kultur.

Du kan anvende marketingstrategier såsom storytelling, så dine bedste medarbejdere får mulighed for at fremhæve, hvordan de oplever deres arbejde for din virksomhed. Derudover spiller referencer til dine medarbejdere en stor rolle og hjælper med at finde frem til de fremtidige kandidater.

4. vis dit brand frem

Rekruttering er ikke en proces, der blot handler om at lægge et jobopslag ud på nettet. Det kræver planlagt marketing, der sikrer, at dit jobopslag når ud til den rette målgruppe. Ligesom med klassisk marketing skal rekrutteringsmedarbejderne også vide, hvem og hvordan de når ud til den rette pulje af kandidater.

Brug forskellige former for online kilder såsom online jobsider, sociale medier og professionelle grupper, så du kan nå endnu længere ud. Skab derudover en professionel jobside, der gør det nemt for interesserede kandidater at finde mere information om din virksomheds mål, værdier og brand.

Illustration af legoklodser

Vi har samlet en liste med overblik over vores bedste råd til at tilrække lager- og logistikmedarbejdere.

download her

investér i HR tech

Kompleksiteten ved at administrere og lede en arbejdsstyrke i logistikbranchen er kun blevet intensiveret under pandemien. Virksomheder kan afhjælpe noget af dette pres ved at udnytte de værktøjer, ressourcer og services, der bliver udbudt. Disse løsninger er kendt for at øge fastholdelsesgraden og booste produktiviteten.

Men det er ikke de eneste fordele, som disse løsninger tilbyder. Her får du et overblik over nogle af de øvrige fordele. 

forbedrede ansættelsesresultater

HR-teknologi, der tilbydes gennem rekrutteringsvirksomheder, er designet til at hjælpe virksomheder med at tiltrække og rekruttere de rette kandidater til de rigtige jobs. Denne teknologi kan filtrere ansøgere og søge efter kandidater, der matcher virksomhedens kriterier. Eksempelvis hjælper Relevate Reference med at gøre processen hurtigere, når virksomheder skal tjekke op på en kandidats referencer.

Når du samarbejder med et rekrutteringsbureau såsom Randstad, kan din virksomhed med det samme få adgang til vores HR tech-værktøjer og pulje af kandidater, som er kvalificerede og pre-screenede. Eksterne HR-partnere kan også hjælpe virksomheder med at udfylde midlertidige eller sæsonbetonede stillinger.

forenklet planlægning af medarbejderstaben

Da efterspørgslen på logistikmarkedet ændrer sig fra uge til uge, er der behov for fleksibel planlægning. Løsninger til medarbejderplanlægning kan hjælpe med at forenkle processen ved at give et overblik over alle de tilgængelige medarbejdere. Samtidig får du en software til planlægning, der er nem at anvende.

Afhængigt af din virksomheds unikke behov kan løsninger til bemandingsplanlægning, som dem, der tilbydes af Randstad Inhouse Services, også indeholde on-site support til at håndtere planlægningsprocessen, administrere skifteholdsmedarbejdere såvel som mange andre daglige opgaver forbundet med din arbejdsstyrke.

hurtigere tilpasning

Nogle af de virksomheder, der tilbyder værktøjer til bemandingsplanlægning, herunder Randstad, kan også håndtere onboardingprocessen af nye logistikmedarbejdere. Denne proces inkluderer information om og til nye medarbejdere, introduktion til arbejdspladsen og kulturen samt nødvendig oplæring.

Ved at lade professionelle guide dine kandidater gennem et onboardingforløb, kan du forbedre både fastholdelses- og produktivitetsrater. Ifølge en undersøgelse udført af Randstad USA kan en stærk onboardingproces forbedre fastholdelsesgraden af nye talenter med mere end 80%. Det kan efterfølgende være med til at mindske presset forbundet med rekruttering af nye kandidater hos logistikvirksomhederne.

Flere eksperter forudser, at manglen på medarbejdere udelukkende vil stige de kommende år. Det er derfor afgørende for arbejdsgivere - særligt inden for logistikbranchen, hvor konkurrencen er særdeles hård - at du rekrutterer de bedste talenter og tager de nødvendige skridt, så din virksomhed er forberedt på det postpandemiske jobmarked.

Vi har samlet en liste med overblik over vores bedste råd til at tiltrække lager- og logistikmedarbejdere.

om eksperten
Hans Henrik Davidsen
Hans Henrik Davidsen

Hans Henrik Davidsen

national director - randstad danmark

Hans Henrik har indgående kendskab til og mange års erfaring indenfor rekruttering, bemanding og HR-løsninger. Som en del af Randstad Danmarks ledelsesteam er Hans Henrik med til at sætte retningen og konceptualisere visionen for de enkelte forretningsområder.

hold dig opdateret om de seneste nyheder, trends og tendenser om rekruttering og arbejdsmarkedet.

tilmeld