Da dotcom-boblen bristede, kastede venture-kapitalen sin kærlighed på biotek, der igennem flere år havde udvist en stærk vækst og en positiv markedsudvikling. Men branchen befinder sig i dag i en konstant kamp for at skabe det næste gennembrud.
Flere af branchens største spillere mærker konsekvenserne af den økonomiske afmatning, myndighedskrav og udløbne patenter, men den sorteste sky, der hænger over branchen i dag og holder hver eneste virksomhedsleder vågen, er en mangel på kvalificeret arbejdskraft.
Ingen overraskelse
Det er ikke så længe siden, at ’mangel på kvalificeret arbejdskraft’ blev betragtet som et buzzword skabt af HR-folk, der gerne ville have større budgetter og flere ressourcer. Men i takt med at produktiviteten er dalende, og konkurrenceevnen er truet, har emnet vundet sin retmæssige plads på virksomhedsbestyrelsernes dagsorden. De væsentligste årsager til, at der er opstået en mangel på arbejdskraft, er: En arbejdsstyrke, der nærmer sig pensionsalderen; Og en mangel på yngre kandidater med de rette kompetencer.
Det anslås, at to millioner af branchens tekniske eksperter, mellemledere og topledere vil gå på pension inden for de kommende fem år – og at de vil efterlade sig et tilsvarende antal ledige stillinger. Antallet af nyuddannede inden for videnskab, teknologi, matematik og ingeniørfaget, der leverer hovedparten af medarbejderne til biotek-sektoren, vil ikke kunne udfylde hullet efter den grånende arbejdsstyrke.
Konkurrence om arbejdskraften
Biotek er ikke den eneste branche, der har brug nyuddannede ingeniører m.m. Den finansielle sektor, ingeniørvirksomhederne og kemisektoren bejler til de samme kandidater. Og dertil kommer store teknologivirksomheder som Google, der har en konkurrencefordel, fordi mange nyuddannede finder virksomhederne særligt attraktive.
Der er med andre ord behov for en meget klar HR-strategi, hvis ikke biotek-sektoren skal bremses af en ekstrem mangel på kvalificeret arbejdskraft.
En lysere fremtid
I lyset af den store mangel på arbejdskraft er det glædeligt at se, at der er blevet iværksat en række tiltag. Regeringen i USA har besluttet at investere 240 millioner dollar (1,6 milliarder kroner) i et program, der skal gøre unge mennesker mere interesseret i at læse til ingeniør eller et af de andre fag, der udgør fødekæden til biotek. Biotek-branchen – med store virksomheder som Novartis, GlaxoSmithKline, Eli Lilly, Baxter og GE Healthcare i front – er gået ind som sponsorer af universiteter, gymnasier og endda folkeskoler.
Vejen til succes
Det er klogt at investere i fremtiden, men hvordan får man skabt en stærk fødekæde af de bedste hjerner, når man har begrænsede midler? Vores råd er, at man skal sætte sig rigtig godt ind i, hvad målgruppen vil have – og så sørge for at levere det.
Hvornår har din virksomhed senest fået tjekket sit brand? Vidste du, at de medarbejdere, biotek-sektoren er på udkig efter, sætter ’et kreativt og dynamisk arbejdsmiljø’ over alle andre parametre? Hvad betyder work-life-balance for dem? Og hvilke kommunikationskanaler foretrækker de? Det er blot nogle af de spørgsmål, som enhver HR-chef bør stille sig selv, inden han eller hun lægger sig fast på en holistisk employer branding-strategi. Hvis man kan finde svarene på spørgsmålene, vil man samtidig indse, at det ikke er bordtennisbordet eller den gratis frokostordning, der gør Google til en af verdens mest eftertragtede arbejdsgivere.
Talentudvikling
Manglen på kvalificeret arbejdskraft er en kamp på to fronter. Biotek er på vej til at miste en stor del af sine erfarne medarbejdere – og endda på de øverste niveauer i virksomhederne. Derfor er det vigtigere end nogensinde at finde nye medarbejdere, der kan træde ind i den øverste ledelse. Vi foreslår, at man sætter de største talenter blandt medarbejderne ind i et ekspres udviklingsprogram. Få skabt et overblik over nøglerollerne i virksomheden, udvælg de medarbejdere, der har det største potentiale, og tilbyd dem en karrierevej, der gør dem til topledere på rekordtid. Få indblik i, hvad der karakteriserer og motiverer de største talenter – og brug denne viden til at udvikle data-dreven rekruttering til at skabe en fødekæde af nye kandidater. Hvis det bliver gjort rigtigt, vil rekrutteringsstrategien skabe en smertefri udskiftning på nøglepositionerne og gøre det lettere at fastholde de største talenter.
Til sidst er det måske værd at nævne, at mangel på kvalificeret arbejdskraft ikke behøver at skade virksomheden, hvis man formår at iværksætte de rigtige tiltag til at modvirke det. Hvad der udgør en krise for andre og truer dem på livet, kan overraskende nok være den perfekte mulighed for dig til skabe nye HR-strategier og at tiltrække nye kandidater, så dine produkter kan kommer hurtigere ud på markedet end dine konkurrenters.