Der er blevet flere og flere freelancere over de senere år, og de indtager en stadigt mere kritisk rolle i arbejdsstyrken. Og måske er der endda flere af dem, end vi hidtil har troet. Det er på tide at lære freelance-økonomien at kende.
Ifølge en undersøgelse og rapport fra McKinsey Global Institute lavet med udgangspunkt i tal fra Randstad udgør freelancere muligvis helt op mod 30 pct. af arbejdsstyrken i USA og de 15 EU-lande. Det betyder, at freelance-økonomien kan udgøres af så mange som 162 millioner mennesker i disse markeder. Ifølge rapporten “Independent Work: Choice, Necessity, and the Gig Economy,” tyder disse tal på, at regeringer verden over har undervurderet freelance-økonomien.
Rapporten fra McKinsey fortæller, at data fra forskellige regeringer kun viser en andel af freelancere på henholdsvis 11 pct. af arbejdsstyrken i USA og 14 pct. i EU. Men den type tal inkluderer ikke alle former for freelance-arbejde, som for eksempel dem der tager arbejde ved siden af deres fuldtidsjob. Derudover har nye teknologier åbnet op for nye arbejdsformer, hvor man arbejder "on-demand", og som heller ikke nødvendigvis indgår i tallene. McKinsey definerer det desuden også som freelancearbejde for eksempel at sælge ting på Ebay eller leje boliger ud via Airbnb.
Ud af de 162 millioner mulige freelancearbejdere vurderer McKinsey, at omkring 30 pct. frivilligt har valgt den type arbejde, mens 14 pct. gør det modvilligt og i virkeligheden hellere ville have et traditionelt job. Den største andel af freelancerne (40 pct.) bliver defineret som "casual earners", der arbejder freelance som supplement til en anden indkomst, men 16 pct. er tvunget rent økonomisk til at søge flere job. McKinsey vurderer desuden, at så mange som 129 millioner mennesker i USA ville vælge en form for freelance-arbejde, hvis de helt selv kunne vælge, og at det samme gælder for 138 millioner EU-borgere.
Et tydeligt skifte
McKinseys rapport er ikke den eneste, der viser, at freelance-arbejde er på vej frem. Brookings Institute har udgivet en anden rapport, der undersøger to elementer i den nye såkaldte app-økonomi, nemlig kørselsdeling og boligdeling. Selv om de to kun udgør en andel af de nye brancher, der er opstået på baggrund af online-tjenester, så er de dog gode indikatorer på, hvor hurtigt det går med den nye freelance-økonomi.
Antallet af mennesker, der er beskæftiget med kørselsdeling, for eksempel via Uber eller Lyft, er vokset med 69 pct. fra 2010 og til 2014, fortæller Brookings. Antallet af traditionelt beskæftigede arbejdere steg kun 17 pct. i samme periode. I løbet af de samme fire år voksede antallet af freelancere beskæftigede med bolig-deling med 17 pct. sammenlignet med syv pct. traditionelle ansatte i samme sektor. Dette hænger nøje sammen med Airbnb's succes i samme periode.
Dette er bare to eksempler på højt profilerede tjenester. Men se dig omkring, og så vil du opdage en bred vifte af tilbud, der skal forbinde freelancere med kunder, som for eksempel twago, Gigwalk, TaskRabbit, Upwork, Freelancer.com, Etsy, HomeAway og mange andre. Mange af den slags tjenester tilbyder på flere forskellige måder at rydde de administrative besværligheder af vejen, der står imellem kunden og freelanceren, og det er bare med til at accelerere freelance-økonomien.
Det er tydeligt, hvordan teknologien driver en stor del af væksten i den nye økonomi, men samtidig står det også klart, at mange mennesker faktisk har det godt med at arbejde freelance for eksempel som et supplement eller som en midlertidig løsning, mens de søger andet arbejde. Selv i Asien, hvor folk generelt i høj grad foretrækker traditionel beskæftigelse, er tendensen imod, at freelance-arbejde bliver mere populært.
De langsigtede konsekvenser
Freelance-økonomien vil kun blive større med tiden, men hvad vil det komme til at betyde for arbejdsgivere og for arbejderne? Hvordan vil det påvirke forholdet imellem de to, og hvilke konsekvenser får det for de mennesker, som sidder i traditionelt arbejde? McKinsey pointerer, at man både på regeringsplan og i den private sektor skal tage højde for positive og negative konsekvenser af den nye økonomi.
En af de helt store fordele ved freelance-økonomien er den, at flere mennesker får muligheden for at blive en del af arbejdsstyrken. Pensionister, hjemmegående og studerende, som tidligere måske havde sværere ved at få det hele til at passe, kan gå hen og blive de store vindere i den nye økonomi. Desuden er der den fordel, at folk, der arbejder freelance, ofte er mere engagerede i deres arbejde, fordi de arbejder med noget, de holder af.
Dette engagement er samtidig en fordel for arbejdsgiverne, fordi det leder til højere produktivitet. Derudover giver freelancearbejdere en højere grad af fleksibilitet, agilitet og cost-besparelser for virksomhederne, ligesom de får fordele af, at der bliver en større talentmasse tilgængelig på markedet.
Men på den anden side er freelance-økonomien ikke uden risici. Folk som helst vil arbejde fuld tid, får nok sværere ved at finde et sådan job, ligesom virksomheder kan få sværere ved at holde på talenterne, hvis de kommer forbi et bedre tilbud. Derudover kan det være kompliceret at lede en virksomhed, der bruger mange freelancere (her kan man dog tage teknologien til hjælp). Staten kan desuden tabe skattepenge på en øget freelance-økonomi. Så selv om der er mange vindere ved den nye økonomi, så er den dog ikke til fordel for alle.
Alligevel er der ingen vej tilbage, og for virksomheder er det helt essentielt, at man forbereder sig på at begynde at bruge arbejdsstyrken på en ny måde, ligesom også medarbejderne skal forberede sig på en ny måde at tænke arbejde på.