hvorfor er der global mangel på arbejdskraft?

Efterhånden som markederne er begyndt at stabilisere sig, og produktionsniveauerne langsomt kommer tilbage til niveauet før pandemien, har virksomheder fra hele verden endnu en udfordring at navigere i: den fortsatte mangel på arbejdskraft. Undersøgelser viser faktisk, at der vil være en anslået mangel på 85 millioner arbejdstagere rundt om i verden i 2030.

Der er mange fælles faktorer på tværs af økonomier, der fremmer kandidatmanglen, samt unikke udfordringer for specifikke regioner, industrier og jobfunktioner. Læs videre for at få mere at vide om manglen på arbejdskraft og drivkræfterne bag den.

hvad er mangel på arbejdskraft?

Der opstår typisk mangel på arbejdskraft, når der ikke er nok ledige på arbejdsmarkedet til at dække efterspørgslen efter arbejdskraft. I USA er der f.eks. næsten 11 millioner ledige stillinger, men kun 6,5 millioner arbejdstagere er opført som arbejdsløse i 2022.

Dette høje niveau af ledige stillinger påvirker ikke kun arbejdsgiverne i USA. I begyndelsen af 2022 kæmpede arbejdsgivere i Europa således med at besætte over 1,2 millioner ledige stillinger, mens arbejdsgivere i Australien har næsten 400.000 ledige stillinger. Desuden var der i 2021 i Singapore 163 ledige stillinger for hver 100 ledige kandidater.

I Danmark var arbejdsløsheden i 2021 den laveste i de seneste 10 år, og samtidig var antallet af ledige stillinger på det højeste niveau, der nogensinde er målt hos Danmarks Statistik

hvad er drivkræfterne bag manglen på arbejdskraft?

Selv om virkningen af den nuværende mangel på arbejdskraft varierer fra sted til sted og fra sektor til sektor, er det uden tvivl en af de største udfordringer i moderne historie. En vedvarende mangel på arbejdskraft kan i høj grad hindre evnen til at komme sig på et post-pandemisk arbejdsmarked. For at overvinde denne enorme udfordring er det vigtigt at identificere årsagerne bag denne massive mangel på arbejdskraft.

Her er et kig på nogle af de faktorer, der er årsag til manglen på arbejdskraft.

1. COVID-19

Det ville være umuligt at diskutere den nuværende mangel på arbejdskraft uden at anerkende den globale pandemis rolle i den. I marts 2022 har WHO rapporteret om mere end 6 millioner mennesker, der er døde på grund af pandemirelaterede problemer, mens millioner af andre mennesker har at gøre med de langsigtede virkninger af virussen.

Alene denne faktor har forårsaget store forstyrrelser på arbejdspladser rundt om i verden. Men det er ikke det hele. Den vedvarende globale pandemi har givet anledning til en række udfordringer for arbejdsgivere og arbejdstagere, bl.a:

• mentale sundhedsspørgsmål

Allerede tidligt i pandemien begyndte fagfolk inden for mental sundhed at udtrykke bekymring over den globale pandemis indvirkning på medarbejdernes mentale sundhed. I dag ser det ud til, at flere af disse advarsler har holdt stik. Det britiske Office of National Statistics rapporterer, at halvdelen af de over 400 000 medarbejdere, der forlod arbejdsstyrken mellem februar 2020 og november 2021, gjorde det på grund af langvarige mentale sundhedsproblemer. I USA afslørede en nylig undersøgelse, at to tredjedele af de millennials, der sagde op i 2021, angiver mental sundhed som den primære årsag.

Samme tendens ses i Danmark, hvor en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at danskernes mentale helbred blev forværret for alle aldersgrupper under coronakrisen. Faktisk fik hver fik hver femte dansker dårligere mental sundhed under corona.

• disruption i forbindelse med indvandring

Migrantarbejdere udgør 5 % af den globale arbejdsstyrke. Lande som USA, Saudi-Arabien, Canada, Tyskland og UK er stærkt afhængige af disse arbejdstagere for at kunne imødekomme produktionskravene. Pandemien har i høj grad udfordret denne afhængighed, da landene indførte strengere indvandringspolitikker for at kontrollere spredningen af virussen inden for deres grænser. I UK fik kombinationen af COVID og Brexit indvandringstallene til at falde med 90 % i 2020. Mange lande tager nu skridt til at lempe restriktionerne for indvandrere, men det kan stadig tage år, før antallet af migrantarbejdere vender tilbage til niveauet før pandemien.

• ændring i arbejdstagernes forventninger

Under hele pandemien stod mange medarbejdere over for yderligere pres på arbejdet, f.eks. pludselige fyringer og nedlukninger og ekstraordinære personlige udfordringer, herunder hjemmeundervisning af børn og pasning af aldrende forældre. Disse stressfaktorer har ført til et skift i arbejdstagernes forventninger med et særligt fokus på en sund work-life balance. Nutidens arbejdstagere ønsker større fleksibilitet i form af muligheder for hjemmearbejde, fleksible arbejdstider, mere betalt fritid og større autonomi til at fastsætte egne planer. 

Desuden er nogle arbejdstagere villige til at skifte job for at få den fleksibilitet, de har brug for, eller helt forlade arbejdsstyrken, hvis de ikke kan finde den.  Faktisk viser en nylig undersøgelse foretaget af Monster, at 95 % af arbejdstagerne er åbne over for at skifte job, og 92 % er villige til at skifte branche, hvis det er nødvendigt. 

2. lave lønninger

Mens nogle arbejdstagere forlader arbejdsstyrken helt, skifter de fleste blot job på grund af bedre jobmuligheder. Nogle forlader arbejdspladsen for at få højere lønninger. Ifølge vores Randstad Employer Brand Research er lønnen faktisk den stærkeste motivation for at skifte job for 62 % af arbejdstagerne i hele verden . 

Med den stigenede inflation og historiske fald i reallønnen i Danmark, er denne motivationsfaktor i forbindelse med jobskifte kun blevet større.

Den vedvarende mangel på arbejdskraft har skabt et kandidatdrevet marked i de fleste områder af verden. Mange arbejdstagere og jobsøgende efterspørger højere lønninger og bedre ydelser. Disse lønstigninger varierer imidlertid fra land til land. For eksempel forventer 100 % af landene i Nordamerika at se lønningerne stige i 2022, mens kun 92 % af landene i Latinamerika, 78 % i Asien og Stillehavsområdet og 50 % i Mellemøsten og Afrika forventer at se lønningerne stige.

Flere steder i verden er lønstigningerne i øjeblikket ikke nok til at dække omkostningerne ved den stigende inflation. I Danmark har den rekordlave ledighed heller ikke medført lønninger, som kan hamle op med den stigende inflation. Tal fra Danmarks Statistik viser således, at inflationen i maj nåede op på 8,2 pct, mens den årlige stigning i lønomkostningerne på DA-området i 2. kvartal 2022 ligger på 3,4 pct. Det betyder, at lønnen nu er en endnu større motivationsfaktor i forbindelse med et jobskifte.

Det er dog lige så vigtigt at fokusere på andre fordele som en del af den samlede medarbejderkompensationspakke. Konkurrencedygtige lønninger er ikke det eneste, som arbejdstagerne ønsker. Ifølge vores undersøgelse ønsker de også en sund work-life balance (58 %), jobsikkerhed (56 %) og et godt arbejdsmiljø (55 %).

3. en aldrende befolkning

En anden faktor, der har indflydelse på manglen på arbejdskraft i dag, er verdens aldrende befolkning. I årevis har arbejdsgivere i mange lande været bekymrede over at skulle erstatte det rekordstore antal arbejdstagere, der går på pension. Alene i USA f.eks. når 10 000 mennesker om dagen den grænse for pensionering på 65 år, og dette tal forventes at fortsætte indtil mindst 2029.

Den aldrende befolkning forventes at stige i de kommende årtier. Undersøgelser anslår, at i 2030 vil en ud af seks mennesker i verden være 65 år eller derover, og i 2050 vil dette tal være fordoblet. Iflg. Danmarks statistik vil der i Danmark være 59% flere over 80 år i 2030. Oven i dette er fødselstallene i mange lande faldende, hvilket også gør sig gældende i Danmark. Kombinationen af en aldrende befolkning og en faldende fødselsrate betyder, at der vil være færre mennesker til rådighed til at arbejde.

Undersøgelser viser faktisk, at Kinas erhvervsaktive befolkning vil falde med 20 % inden 2050, og i Japan forventes den erhvervsaktive befolkning at falde med 40 %. Dette problem er ikke isoleret til kun Kina og Japan. Ifølge FN's og Verdensbankens statistikker har 75 lande allerede fertilitetsrater, der ligger langt under den ønskede udskiftningsrate på 2,1 %. Dette problem vil fortsætte med at plage arbejdsgiverne i mindst de næste par årtier.

4. mangel på teknologiske færdigheder

Ifølge en nylig undersøgelse angiver 87 % af de globale arbejdsgivere, at de i øjeblikket kæmper med problemer med manglende kvalifikationer eller forventer at gøre det inden for få år. Selv om tabet af færdigheder og erfaring som følge af pensionering bestemt er en medvirkende faktor, er den vigtigste årsag til manglen på færdigheder integrationen af avanceret teknologi, AI og automatisering på arbejdspladsen. Selv om denne nye teknologi helt klart bidrager til at strømline forretningsprocesser og forbedre effektiviteten på arbejdspladsen, kræver den også medarbejdere med de nødvendige færdigheder til at betjene den.

Dette er ikke en ny udfordring for arbejdsgiverne, men den er blevet intensiveret efter pandemien.

Da mange virksomheder kæmper med udfordringer med produktion og forsyningskæder som følge af pandemien, er der et øget pres for automatisering på arbejdspladsen. Denne øgede brug af teknologi skaber også et øget behov for, at virksomhederne erhverver de rette teknologirelaterede kompetencer.

hvilke brancher er mest berørt af manglen på arbejdskraft?

Mens næsten alle brancher på en eller anden måde er påvirket af den voksende mangel på arbejdskraft, er der nogle få sektorer, hvor virkningen er større:

fremstilling

Allerede før pandemien ramte os, forudså eksperter en global mangel på over 8 millioner arbejdstagere i fremstillingsindustrien. I dag er manglen på arbejdskraft endnu mere problematisk. I USA kan der risikere at være over 2 millioner ubesatte stillinger i fremstillingsindustrien i 2030, og producenterne i UK står over for den største mangel på arbejdskraft i over 30 år. 

supply chain

Logistikbranchen er en anden sektor, der kæmper for at tiltrække arbejdskraft før og efter pandemien. Denne mangel på arbejdskraft er ikke isoleret til kun én region i verden. Arbejdsgiverne i USA kæmper f.eks. med at besætte 80.000 ledige stillinger som lastbilchauffør, mens der i Storbritannien er mangel på over 100.000 lastbilchauffører. Denne vedvarende mangel på arbejdskraft forventes at medføre en mangel på 18 % af lastbilchauffører i Mexico og en mangel på 24 % af chauffører i Tyrkiet. Samme tendens ses i Danmark, hvor manglen på lastbilchauffører er rekordhøj. ITD vurderer, at der i øjeblikket mangler omkring 10.000 lastbilchauffører alene i Danmark, og med en stor andel af de nuværende chauffører på over 60 år vil udfordringen kun blive større de kommende år.

sundhedspleje

Sundhedssektoren blev hårdt ramt under pandemien. Ikke alene risikerede disse vigtige medarbejdere deres liv og deres familiers liv ved at gå på arbejde hver dag, men mange måtte også arbejde længe på grund af personalemangel. Nu, hvor virkningerne af COVID-19 er aftaget, overvejer mange af disse arbejdstagere at forlade deres erhverv.

F.eks. overvejer 57 % af sygeplejerskerne i Storbritannien at forlade deres job, mens 32 % af de registrerede sygeplejersker i USA ønsker at forlade deres stilling  som direkte patientansvarlige sygeplejersker. Iflg. Dansk Sygeplejeråd regner hver slette sygeplejerske i regionerne og kommunerne ikke at arbejde som sygeplejerske om tre år. På globalt plan advarer International Council of Nurses om, at op til halvdelen af den nuværende sygeplejefaglige arbejdsstyrke kan forlade erhvervet inden for de næste par år. Dette problem kan føre til en global krise om mindre end ti år.

hvilken betydning har manglen på arbejdskraft?

Den vedvarende mangel på arbejdskraft kan ikke kun hindre virksomheders vækst, men kan også påvirke samfundet som helhed. For eksempel har afbrydelser i forsyningskæden allerede resulteret i produktmangel. I nogle områder kan manglen på arbejdskraft også have resulteret i lukning af butikker og restauranter eller reducerede åbningstider.

Et andet problem, som mange eksperter holder nøje øje med, er den stigende inflation. Selv om det stadig er omdiskuteret, om manglen på arbejdskraft bidrager til inflationen, mener mange, at manglen på arbejdskraft i dag vil resultere i højere lønninger, højere priser og langsommere genopretning efter pandemien. Hvis inflationen ikke kontrolleres, kan den føre til en alvorlig krise, som det kan tage år eller årtier at løse.

Konflikten i Ukraine og Rusland har naturligvis ikke gjort denne situation nemmere.

Manglen på arbejdskraft, nærmere bestemt manglen på kvalifikationer, kan forhindre virksomheder i at implementere ny teknologi. En ny undersøgelse afslører, at 64 % af virksomhederne angiver manglen på arbejdskraft som den største hindring for implementering af ny teknologi, sammenlignet med kun 4 % i 2020. Problemet er, at disse virksomheder ikke kan implementere nye teknologier uden først at erhverve de nødvendige teknologirelaterede færdigheder.

Manglen på arbejdskraft er en stor udfordring, men hvis du forstår årsagerne bag den, kan du hjælpe din virksomhed med at overvinde den. Få mere indsigt i årsagerne bag den nuværende mangel på arbejdskraft ved at downloade vores oversigt nedenfor.