En ny generation af unge er på vej ind på arbejdsmarkedet. Og kært barn har mange navne - vi kender dem som ’de digitale indfødte, ’Generation Z’ eller ’Curling-generationen’. Men hvem er disse folk, som mange anser for at være helt forskellige fra tidligere generationer?
»De første har allerede meldt deres ankomst på jobmarkedet, og lad mig slå fast, at jeg er fuld af fortrøstning, for det er ofte nogle meget målrettede kandidater, der i bund og grund gerne vil arbejde med noget, der giver mening for dem,« siger Tine Cebrian, HR direktør i Randstad Danmark, og hun tilføjer, at man i langt højere grad skal se muligheder frem for begrænsninger.
»Hvis vi husker tilbage, så fik min generation at vide, at man ville få firkantede øjne af at se for meget TV, og at det var direkte skadeligt. I dag fortæller mange deres børn, at de ikke må sidde for lang tid foran deres devices, for så bliver de indesluttede og kommer til at mangle sociale færdigheder. Det er måske også rigtigt et stykke hen af vejen, og at det måske handler om mådeholdenhed, men lad os også udnytte, at her kommer nu en generation, som har fået de sociale medier ind med modermælken – som er afsindigt dygtige inden for blandt andet det at søge information og viden, og som i den grad tør tage stilling til de udfordringer, som de præsenteres overfor,« siger Tine Cebrian.
Søren Schultz Hansen er forsker og forfatter til flere bøger om generation Z, og han er enig i den betragtning - særligt at generationen tager stilling til tingene på den korte bane - men han fremhæver samtidig, at de skal ledes på en bestemt måde, hvis de skal motiveres.
»Jeg plejer at sige, at de skal GPS-styres, hvilket er en god metafor. På en GPS indtaster man naturligvis den endelig destination, men for at nå dertil, kommer man igennem en række områder, og sådan er det også med de digitale indfødte,« forklarer Søren Schultz Hansen.
Sondre mellem det at være målstyret og målrettet
I forbindelse med Søren Schultz Hansens studier, har han fundet frem til, at det er væsentligt at være opmærksom på, at den nye generation er vokset op i en verden, hvor alt forandrer sig lynhurtigt, og at de unge i den grad ikke er målstyrede men derimod meget målrettede i forhold til en række mål, som hele tiden kan forandre sig. Og i et ledelsesperspektiv handler det i høj grad om at belønne og anderkende hele tiden, hvorfor et nyt begreb vil fylde meget i årene fremover.
»Jeg tror at vi i fremtiden i høj grad vil høre om begrebet ”instant gratification", og det handler om, at den nye generation skal have belønninger med det samme. De lader ikke vente på sig – gør de det, så mister de motivationen.«
Når Søren Schultz Hansen skal forklare kort, hvad der skal til for at motivere den nye generation og skabe mening for dem, fremhæver han 'de fire K’er'.
Klart:
Det er væsentligt, at når du definerer opgaven over for den nye generation, så skal det være klart og præcist i forhold til, hvad man får og hvornår.
Kort:
Du skal være kortsigtet, og belønningen skal udløses hurtigt.
Konkret:
Du skal være konkret og ikke henvise til noget abstrakt, som at "det er sådan, vi plejer at gøre her," eller at den nye medarbejder skal gennemføre en række rutineopgaver, før han eller hun kan kaste sig ud i de rigtige udfordringer. Og lad være med at bruge argumentet om, at de ældre generationer ved bedre, fordi de har mere erfaring.
Kontekst:
Sørg for at meningen skabes i den nære kontekst – det vil sige inden for rammerne af den konkrete situation.