Den måde, vi arbejder på i dag, er i den grad under forvandling. Prøv at tænke 5–10 år tilbage, hvor bare det at skulle udsende et elektronisk julekort var forbundet med meget stor skepsis. For kunne man nu tillade sig at skifte de gammeldags julekort ud, og kunne modtageren overhovedet læse sådan en moderne hilsen?
Eller for få år siden da de tre små bogstaver - fax - var en fast bestanddel af autosignaturen. I dag er det de færreste virksomheder, der overhovedet har en telefaxmaskine og måske endnu færre, der er i stand til at betjene en sådan.
Når der sker store forandringer, som tilfældet er på mange arbejdsplader i dag, er det naturligt, at man begynder at overveje, om det mon også får indvirkning på ens eget arbejde – for hvad nu hvis jeg bliver overflødelig, når den kunstige intelligens (AI) indtager arbejdspladsen?
En undersøgelse gennemført af Oracle og virksomheden Future Workplace blandt 1.320 ledere, HR-folk og medarbejdere i USA viser, at 93 procent af alle medarbejdere er klar til at modtage instrukser fra en robot, men undersøgelsen viser også, at virksomhederne slet ikke er parate til at implementere AI, og at det kan resultere i faldende produktivitet og tab af arbejdspladser, skriver Oracle i en pressemeddelelse.
»Der er ingen tvivl om, at AI i stigende grad vil blive en naturlig del af vores daglige arbejde og opgaver, men der findes stadig masser af funktioner, som kræver, at der står et menneske bag. Netop rekrutteringsbranchen er et godt eksempel på det. Meget kan og er allerede blevet erstattet af kunstig intelligens - og særligt i forhold til de traditionelle og mere rutineprægede opgaver som eksempelvis håndtering af indkomne ansøgninger og automatisk bekræftelse på, at man har modtaget en ansøgning, koordinering af referencer og så videre. Men den endelige udvælgelsesproces, som i stigende grad handler om personlige kompetencer, er svær at erstatte med maskiner, og det tror jeg heller ikke vil blive tilfældet i mange år fremover,« fastslår Hans Henrik Davidsen, der er rekrutteringsdirektør i Randstad.
Han tilføjer, at den kunstige intelligens hele tiden skal udbygges, og at den jo i realiteten stammer fra mennesker.
»Man må ikke glemme, at den kunstige intelligens bygger på menneskers arbejde, og at robotterne bliver udviklet i forhold til, hvordan vi gerne vil have, at de skal agere i forskellige situationer. Og eftersom vi som mennesker også udvikler os hele tiden, og markedet også ændrer sig, så vil der jo også altid være behov for udvikling, tilpasning og vedligeholdelse af den kunstige intelligens – så set i det lys tror jeg faktisk, at der vil blive skabt flere arbejdspladser, end vi ser det i dag. Og det vil vel at mærke være arbejdspladser, hvor arbejdsindholdet er væsentlig mere spændende og med færre rutineprægede opgaver, som i stedet varetages af AI,« forklarer han.
Fremtidsforsker Klaus Æ. Mogensen er enig, og han tilføjer, at der er langt igen, før stærk, generel AI bliver en realitet – og at det ikke er så enkelt og lige til, hvilket også forklarer, hvorfor at der er et gab mellem folk, der er klar til at modtage instrukser, og så hastigheden som AI i virkeligheden bliver implementeret i.
»Der er for tiden meget ”hype” om, hvad AI kan og skal kunne, men det et stadig meget abstrakt. Der ligger ingen bevidst vurdering bag beslutningerne, kun statistisk matching mellem en situation og en mængde lignende, tidligere situationer – og udvalget af disse tidligere situationer kan indeholde mange bias. Et eksempel kan være ’predictive policing’, som er mere tilbøjelig til at udpege en særskilt gruppe mulige kriminelle, fordi menneskelige betjente oftere stoppede og undersøgte netop dem og derfor oftere fandt fx narko eller våben på dem – og det er jo ikke sådan, vi skal og bør anvende AI. Programmering af AI eller træning via machine learning er ekstremt omstændeligt; det er således ikke noget, man bare lige gør, hvorfor der også er lange udsigter hertil og nogle områder, hvor det måske aldrig vil blive virkelighed,« siger Klaus Æ. Mogensen.
»Når der er så stort en gab – at 93 procent er klar til at modtage ordrer fra robotter, men at det alligevel går langsomt med at implementere robotter – så skyldes det, at der er stor forskel på andelen af medarbejdere der er villige til at have tillid til AI, og HR-ledere, der faktisk bruger eller er ved at udvikle AI. Medarbejderne udviser ofte en ’passiv’ accept: ”Kom med det, så bruger vi det”; men lederne skal udvise ’aktiv’ accept: De skal udvikle AI’en eller tilpasse den til opgaven, og det kan som nævnt være ganske kompliceret, tidskrævende og kostbart.«