Engang imellem sker der noget, som vender op og ned på vores dagligdag. Lige pludselig er intet, som det plejer at være, og vi må omstille os til det, som man kunne kalde the ”new normal”.

"For små 20 år siden oplevede vi nine-eleven, for godt 10 år siden skete finanskrisen, og i foråret 2020 skyllede covid19 så ind over os. Fælles for disse begivenheder er, at vi i en periode bliver efterladt i granatchok, men det er kun en midlertidig tilstand, for på et tidspunkt vender vi uundgåeligt tilbage til en normal dagligdag igen", påpeger fremtidsforsker Thomas Geuken.

"Inden for fremtidsforskning arbejder vi med såkaldte ”wildcard”-scenarier, og det er en betegnelse for en hændelse, som rammer os pludseligt, og som har kolossal indflydelse på vores dagligdag på den korte bane. Typisk er det så således, at når der er gået to til tre år, så er vi tilbage, og dagligdagen ruller igen afsted på normal vis - med undtagelse for nogle enkelte brancher, hvis verden er endegyldigt forandret", siger Thomas Geuken, der er associeret direktør hos Institut for Fremtidsforskning og ekspert i ledelsesrådgivning.

For tidligt at tale om ”post-corona”-tiden

Thomas Geuken understreger, at det er svært at fastslå nu og her, hvornår vi vil være tilbage til en mere eller mindre normal hverdag - for vi ved reelt ikke, hvornår vi er ovre på den anden side.

"Lige nu taler mange om ”post-corona”, men det er en forkert anskuelse. Vi er på ingen måde i en ”post”-situation, for vi står stadig med begge ben plantet midt i det, og derfor er det også svært at komme med bud på, hvad der kommer til at ske på den lange bane. Men når det er sagt, så arbejder vi som fremtidsforskere med forskellige scenarier, som kan være med til at give et bud på, hvor lang tid der vil gå, før vi er på den anden side af covid19", forklarer han.

De fire scenarier, som han sammen med kollegaerne på Instituttet for Fremtidsforskning tager afsæt i, er bestemt af to afgørende parametre – nemlig hvor gode vi er til at holde afstand, og hvor hurtigt der bliver fundet en vaccine imod sygdommen.

Scenarie V

  • Corona rammer verdenen én gang hårdt - som vi oplevede i det i foråret 2020 - og forsvinder så igen

Scenarie W

  • Corona rammer verden to gange hårdt, og forsvinder så igen

Scenarie U

  • Corona kommer som en forlænget bølge, og pandemien vil være her i nogle år

Scenarie L

  • Pandemien driver ikke over de næste mange år – og vi skal lære at indrette os efter nye regler

Kilde: Instituttet for Fremtidsforskning

Covid19 har sat skub i processen

Natten til den 12. marts i år ændrede hverdagen sig for mange – og det gælder ikke mindst i forhold til måden, vi arbejder på. Alt blev med ét meget mere digitalt; møder blev flyttet over på digitale platforme, og arbejdspladser blev rykket hjem i privaten. Fremtidsforskeren understreger, at den udvikling har været i gang hele tiden – men covid19 har speedet processen op.

"Tendensen har i mange år bevæget sig i den retning, at vi skulle mødes mere i den virtuelle verden, og at arbejdsliv og privatliv smelter endnu mere sammen - og vi har også haft værktøjerne til det i et stykke tid. Mange virksomheder var allerede i fuld gang med at installere hjemmearbejdspladser, da pandemien ramte - og digitale platforme som Zoom, Teams og så videre eksisterede også i forvejen. På den måde var det hele klar, men vi manglede at få kulturen med - og den kom så med, da vi blev kastet ud i covid19", forklarer Thomas Geuken og understreger, at det også gælder for måden, vi arbejder på – især i forhold til fokus.

"Det er jo interessant at se, at vores fokus generelt er flyttet fra ”input” til ”outcome”, og det gælder både den private og den offentlige sektor. Hvor man tidligere talte om, hvor mange timer man skulle lægge i et projekt eller om nomineringer, så har vi i dag fået langt mere fokus på, hvad vi skal have ud af det", forklarer han.

Lederne udfordres

Når arbejdspladserne er rykket hjem i privaten, er ansvaret også flyttet mere over på den enkelte, som vil blive målt på outcome, og netop den forskydning betyder, at lederens rolle bliver udfordret i årene fremover.

"Der er ingen tvivl om, at ledelse herunder distanceledelse vil få en afgørende betydning i fremtiden. Ledelse vil blive distribueret ud i organisationerne, hvor også beslutningsprocesserne i stigende grad vil forekomme. Det er selvfølgelig afgørende, at virksomheden har et klart formål blandt andet i forhold til, hvad outcome skal være - men når det er på plads, så kan det enkelte individ sagtens forvalte opgaven", vurderer Thomas Geuken.

Arbejdsmarkedet 2020

Ifølge Thomas Geuken er der ikke tvivl om, at arbejdsmarkedet har forskubbet sig særligt i kølvandet på Covid-19.

"Vi har naturligvis hele tiden været på vej i en retning mod et nyt og mere fleksibelt arbejdsmarked med fladere hierarki og mere tværgående samarbejde. Men hele covid-19 bølgen har været med til at speede denne transformation op – og særligt organisationers kompetence til at reagere og positivt tilpasse sig skiftende omstændigheder før under og efter modgang, er alt afgørende fremadrettet," siger Thomas Geuken. Og han peger på seks områder, som ændres markant i fremtiden:

 

"Vi vil opleve at hierarkier forsvinder og fladere organisationer vinder frem, således at virksomheder får mere beslutningskraft og vil kunne agere hurtigere. Informationsflowet vil være stigende og beslutninger bliver i stigende grad truffet på baggrund af data – igen for at kunne agere hurtigere i markedet. Virksomheder vil i stigende grad organisere sig tværgående og ikke arbejde i siloer. Vi vil opleve at flere fagligheder bliver bragt i spil i en sådan form", forklarer han.

"The Gig-Economy gør, at vi ansætter på en ny måde – en måde som er langt mere på projektbasis og ikke med årelange ansættelser.

Der vil også finde en langt mere dynamisk allokering sted af medarbejderen. De faglige færdigheder og talenter vil blive bragt i spil, der hvor der er behov for dem nu og her. Og så skal vi vænne os til at alt bliver langt mere agile i fremtiden. Vi skal kunne omstille os lynhurtigt, hvilket Covid19 tiden har været et godt eksempel på", forklarer Thomas Geuken.




Kilde: Thomas Geuken & Mckinsey 2020