Vikarbranchen er historien om den grimme ælling
Hvis der var noget, der kunne få fagforeningerne op af stolene for 20 år siden, så var det ordet ’vikar’.
Fagforeningerne holdning var ofte, at vikarer kunne sammenlignes med det, vi for flere hundrede år siden kendte som 'daglejere' – og det var bestemt ikke positivt ment.
Men som i H.C. Andersens historie om den grimme ælling, der bliver til en flot svane, har branchen udviklet sig til at blive en væsentlig aktør på det danske arbejdsmarked, og den er i dag fuldt ud accepteret af alle arbejdsmarkedets parter.
Ligesom branchen også fylder mere i dag i forhold til den samlede arbejdsstyrke.
»Jeg kom selv til Dansk Erhverv for små 14 år siden, efter blandt andet at have arbejdet nogle år på Christiansborg, og i den forbindelse kunne bølgerne godt gå højt, når vi debatterede med fagbevægelsen om brugen af vikarer. Men det har i den grad ændret sig. Man kan sige, at vikarbranchen er gået fra at være en kontroversiel spiller på det danske arbejdsmarked til i dag at være anerkendt og accepteret - ligesom også andelen af vikarer på arbejdsmarkedet er vokset,« siger Jakob Tietge, der er sekretariatschef for Vikarbureauernes Brancheforening I Dansk Erhverv.
»Jeg vil anslå, at for 20 år siden, udgjorde vikarer under 0,3-0,4 procent af den samlede arbejdsstyrke. I dag har den andel sneget sig over en procent, og jeg forventer, at den vil blive fordoblet i løbet af det kommende årti - så mon ikke vi vil se, at vikarer udgør to procent af den samlede arbejdsstyrke i 2025,« spår han.
Jakob Tietge peger på flere årsager til, at udviklingen har været, som den har:
»Flere har i dag erfaring med at arbejde som vikar. Hver sjette dansker har faktisk på et eller andet tidspunkt haft et vikararbejde gennem et vikarbureau,« nævner han som den første grund.
»Vikarbranchen har derudover vist sig at være en effektiv indgang til arbejdsmarkedet. Rigtig mange nyuddannede, folk af anden etnisk herkomst, samt seniorer finder vej til arbejdsmarkedet gennem vikarbureauerne,« forklarer han.
»Den 1. juli 2013, trådte vikarloven desuden i kraft, og den sikrer blandt andet, at vikarer sidestilles med det faste personale. Det stiller naturligvis høje krav til vikarbureauerne og har nok også resulteret i, at mange af de brodne kar i branchen er forsvundet,« tilføjer han.
»Vikarbureauerne udbyder i dag en langt bredere vifte af HR-ydelser sammenlignet med tidligere. Hvis vi ser 20 år tilbage i tiden, var et vikarbureaus eneste opgave at sende vikarer ud til virksomheder. Det har i den grad ændret sig. I dag foretager vikarbureauerne også rekrutteringsopgaver og search-opgaver for virksomhederne på C-niveau.«
»Hvis vi ser 20 år tilbage i tiden, var en vikar desuden typisk ufaglært. I dag er en vikar ofte højtuddannet og måske endda specialist. Ligesom langt flere også vælger at arbejde som vikar, hvorimod det førhen skete mere ud af nød,« fortæller Jakob TIetge, der heller ikke er i tvivl om, at vikarbranchen alt andet lige vil komme til at spille en endnu vigtigere rolle i fremtiden.
»Hvis vi ser på tallene og tendenserne, så peger alt på en vækst i branchen i årene fremover – ikke mindst set i lyset af de nye generationer, der brænder for at prøve mange ting gennem et arbejdsliv. Og i det regi er vikarbranchen jo en oplagt mulighed,« fastslår Jakob Tietge.
Randstad Danmark fylder 20 år den 1. oktober og selv om virksomheden har rødder tilbage til 1960, er det særligt igennem de seneste 20 år, at arbejdsmarkedet har oplevet væsentlige forandringer. I anledning af jubilæet har vi interviewet en række personer, som har været beskæftiget med arbejdsmarkedet i de seneste 20 år