Randstad gennemfører fire gange årligt en undersøgelse blandt lønmodtagere i 34 lande. I Randstads Workmonitor undersøger vi lønmodtagerenes holdninger til forskellige arbejdsmarkedsrelaterede emner.
Denne gang har vi set nærmere på den digitale udvikling i forhold til jobmarkedet. Hvad skal man dygtiggøre sig inden for, hvis man vil være sikret et job i fremtiden? Hvor parate er virksomhederne til fremtidens udfordringer? - Og tror medarbejderne overhovedet på, at virksomhederne er i stand til at finde talenterne?
Læs her hvordan danskerne ligger i forhold til gennemsnittet i de 34 lande.
Mange jobs automatiseret i fremtiden
23 procent af de danske lønmodtagere forventer, at deres job er automatiseret i løbet af de kommende fem til 10 år. Selvom tallet er højt, er det intet i forhold til, hvad man forventer i andre lande. I de 34 lande hvor undersøgelsen er gennemført, forventer 34 procent, at deres job er erstattet af teknologien i løbet af fem til 10 år.
Arbejdsgiverne bør investere mere i digitale kompetencer
56 procent af de danske lønmodtagere mener, at deres arbejdsgiver bør investere mere i digitale kompetencer. Det er dog væsentligt under gennemsnittet - 64 procent mener, der bør investeres mere her i.
Danske lønmodtagere: Vi er parate til de digitale udfordringer
81 procent af de danske lønmodtagere føler sig godt rustet til at varetage de digitale udfordringer, som de møder i deres job. Og det er over gennemsnittet i de 34 lande, hvor kun 78 procent føler sig rustet til dette.
Lønmodtagere i hele verden: Det bliver vanskeligt at finde talenterne
Næsten halvdelen (46 procent) mener, at deres arbejdsgiver har svært ved at finde talenterne i dag. Selv om tallet er forholdsvis højt, er det intet sammenlignet med hvor svært medarbejderne mener, det er i andre lande. Her mener et gennemsnit på 61 procent, at det er vanskeligt for virksomhederne.
Skal du vælge studie – så vælg den naturvidenskabelig retning
Efter sommerferien starter mange op på et nyt studie, og når det er overstået om måske tre eller fem år, er det klart, at tanken rammer - Er der overhovedet behov for de kompetencer? Hvis man spørger lønmodtagerne, er der ingen tvivl om, at de mener, at de studerende burde søge i retning af de naturvidenskabelige fag, og det gælder både, hvis man spørger danskerne eller tager gennemsnittet af de 34 lande.
Hvis du ønsker den fulde rapport, hvor du kan se svarprocenterne for de enkelte lande, kan du finde den her