Unge mennesker mellem 15 og 24 år oplever verden over, at det er blevet langt sværere at finde et arbejde, end det var i 2007. Hvad der er endnu mere bekymrende er, at antallet af unge, der hverken har et arbejde eller er under uddannelse, er stigende. I 2018 vil ungdomsarbejdsløsheden nå op på 12,8 procent – med stadigt større regionale forskelle. Men arbejdsløshedstallene fortæller ikke hele historien, for mange af dem, der er droppet ud af en uddannelse, indgår ikke i statistikken.
Det stigende problem har fået mange lande og regeringer til at iværksætte programmer, der skal få flere unge i arbejde. Men myndighederne kan ikke gøre det alene. Der er brug for en koordineret indsats fra alle centrale interessenter som arbejdsgivere, fagforeninger, ngo’er og naturligvis de unge selv.
Ser man nærmere på udviklingen, så er der flere nøglefaktorer, som har fået ungdomsarbejdsløsheden til at stige:
Stempling af en hel generation
Det kan have langsigtede konsekvenser for deres jobmuligheder, hvis ufaglærte unge – især dem, der forlader skolen uden et eksamensbevis – ikke formår at få eller fastholde deres første job.
Jobkvalitet
I udviklingslandene er der meget få kvalificerede job til unge mennesker. Randstads arbejdsmarkedsundersøgelse ’Flexibility@Work 2014’ bekræfter, at mange unge i udviklingslande uden stærke arbejdsmarkedsstrukturer – som eksempelvis velfærdssystemer – fortsat kun har mulighed for at få ukvalificerede job.
Mismatchede kvalifikationer
Overuddannet og overkvalificeret eksisterer på lige fod med underuddannet og underkvalificeret, som det fremgår af Randstad-rapporten ’Into the Gap’. Forældede kvalifikationer skabt af lang tids arbejdsløshed er også med til at øge mismatchet.
Sårbarhed
Der eksisterer to overordnede grupper: 1. Efterladte unge, der ganske enkelt ikke fik foden inden for på arbejdsmarkedet; 2. Dårligt integrerede medarbejdere, der ganske vist har kvalifikationerne til at udføre arbejdet, de er ansat til, men ikke formår at avancere yderligere.
Et inkluderende arbejdsmarked og et godt blik for medarbejdernes kvalifikationer er nøglen til at hjælpe disse to grupper. Der er som nævnt brug for mere end blot statsstøttede arbejdsmarkedsprogrammer, hvis der for alvor skal gøres noget ved ungdomsarbejdsløsheden. Det kræver et dybtgående kendskab til udfordringerne på jobmarkedet i det enkelte land.
Privat jobformidling spiller en afgørende rolle for at reducere ungdomsarbejdsløsheden og give unge mennesker mulighed for at udvikle deres karriere. Et effektivt samarbejde mellem de private jobformidlere og forskellige offentlige instanser – ikke mindst jobcentrene – er helt afgørende for at lykkes.
Det haster med at komme i gang, og der er behov for en global indsats for at bryde den negative spiral, der afskærer unge mennesker fra både uddannelse og arbejde.