Af Tine Ryg Cebrian, HR-direktør i Randstad
To datoer i 2020 står krystalklart for mange danskere, nemlig d. 12. marts, da statsministeren lukkede Danmark ned, og den 26. august, da Sofie Linde en aften til Zulu Awards på live-TV pludselig skubbede #Metoo-bølgen i gang.
Men det var egentlig ikke første gang, at vi hørte om #Metoo – for begrebet har ligget og ulmet i flere år efterhånden - men det var første gang, at det virkelig rykkede, og at så mange skeletter pludselig begyndte at rasle ud af skabene. Og denne gang ser vi også, at mange virksomheder er begyndt at sætte fokus på emnet og kommunikere, at på dette område er der nul-tolerance.
Men debatten har også i den grad delt vandene, og mens nogle mener, at selv små hændelser for mange år siden skal kulegraves og fordømmes, så mener andre, at det hele er udtryk for en hysterisk lavine, som ikke gavner hverken mænd, kvinder, ledere eller medarbejdere på den lange bane.
Personligt synes jeg, at det er meget positivt, at der er sat gang i bølgen. For det er selvfølgelig helt uacceptabelt, at der i 2020 kan finde sexisme sted på arbejdspladserne. Vi har talt om ligestilling i mange år allerede, og selv om vi stadig ikke er kommet i mål alle steder, for eksempel når det handler om ligeløn, så er det mindste, vi kan gøre at opføre os anstændigt over for hinanden og tillade en åben dialog på arbejdspladsen.
For det er i den grad virksomhedens værdisæt, der er i spil her. Mange virksomheder har allerede ”åben dialog” og ”transparens” som en del af deres værdisæt, men hvis der i modsætning til det reelt er en kultur på arbejdspladsen, hvor det ikke er tilladt at sige fra, så klinger de værdier aldeles hule.
Ved at arbejde for en åben dialog på arbejdspladsen undgår vi også, at vi ender op med en kejtet og forkrampet kultur, for mens debatten på den ene side har givet en masse positive vibrationer, så har den også gjort, at nogle mennesker pludselig er blevet bange for at kigge det andet køn i øjnene af frygt for at ende i krænker-kategorien.
Der findes i dag en række forskellige værktøjer til at skabe og understøtte en åben dialog i virksomheden. I de seneste år er de såkaldte whistleblower-ordninger for eksempel vundet mere og mere frem på de danske arbejdspladser, og i visse brancher (den finansielle sektor, red.) er man direkte pålagt at have en sådan. I dag bliver whistleblower-ordningerne ofte forbundet med videregivelse af oplysninger om kritisable handlinger på arbejdspladsen af finansiel karakter, men her kunne man passende slå på tromme for, at ordningen også skal kunne bruges i forbindelse med krænkelsessager.
En whistleblower-ordning er et konkret og effektivt værktøj også i denne kontekst - selv om succeskriteriet for virksomheden naturligvis er, at ingen føler behov for at gøre brug af det værktøj. Det er også derfor, at man som leder konstant skal initiere en åben dialog og kommunikere ud, at det er en menneskeret at sige fra – og det gælder også på arbejdspladsen.
Sætter ringe i vandet
Der er tydelig evidens for, at en åben dialog på arbejdspladsen skaber en god arbejdskultur, og derfor er det vigtigere end nogensinde før, at vi arbejder grundigt med netop dette.
Covid-19-tiden har også haft indflydelse på arbejdsmarkedet, men det ændrer ikke ved, at man som virksomhed til stadighed skal fokusere på at styrke virksomhedens brand.
For en god arbejdskultur smitter af på virksomhedens brand, og det er altafgørende for, om du er i stand til at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere nu og i fremtiden.
De sociale medier har udstyret medarbejderne med helt unikke værktøjer og ikke mindst øget folkedomstolens betydning. Virksomhedens brand er i dag en helt afgørende funktion af medarbejdernes oplevelser, og derfor er det også vigtigere end nogensinde før, at vi opfører os ordentligt – og heldigvis for det.