Af Nima Astanehdost, administrerende direktør i Randstad.
Når man møder en person iført Hawaii-shorts og klip-klappere, så kommer man uundgåeligt til at tænke på folk på ferie. Det giver igen associationer til afslapning, og man forventer at møde en person, der har stillet de vigtigste beslutninger på standby og lever efter devisen – ”hvad vi ikke når i dag, det når vi nok i morgen.”
Og det kan være sjovt nok, men spørg dig selv om det er sådan en person, du gerne vil indlede et professionelt samarbejde med og måske betro dine penge, tid og andre ressourcer? Sandsynligvis er svaret nej, og det er samtidig det bedste argument for, hvorfor alle virksomheder til en vis grad bør have en dresscode.
Lad mig understrege, at jeg selv er den første til hoppe i klip-klapperne, når jeg har fri, og i sommerferien har jeg stort set ikke andet på fødderne, hvis jeg da ikke helt har bare tæer. Men jeg kunne aldrig finde på at gå på arbejde i klip-klappere, for det sender simpelthen de forkerte signaler til mine omgivelser. Jeg går heller ikke på arbejde i pyjamas, for så ligner jeg en, der er på vej i seng og helst ikke vil forstyrres.
Jeg er godt klar over, at det i Danmark er kontroversielt at tale om dresscode - og særligt i forhold til organisationer og funktioner uden direkte kundekontakt. Mange vil argumentere for, at det lige præcis i deres branche eller job er lige meget, om man sidder i for eksempel badeshorts og klip-klappere, men den opfattelse deler jeg absolut ikke.
Selvfølgelig er der forskel på brancher, og der skal være meget videre rammer for kreativiteten på et reklamebureau, end der skal i et forsikringsselskab for eksempel. Det er ikke ”one size fits all”, og den slags regler skal indføres med fingeren på medarbejderpulsen.
Men selv om man for eksempel ikke selv har kundekontakt, så kan man jo godt blive set af kunder, der går gennem lokalet. Derudover så er der heller ingen tvivl om, at din påklædning også har en effekt på dine kollegaer, og hvis du sidder i shorts og klip-klappere, så signalerer du også et andet tempo, end hvis du er iklædt lange bukser og lukkede sko.
Når det er sagt, så argumenterer jeg ikke for en dresscode, som den fandtes i gamle dage. Hvis vi går 25 år tilbage i tiden, så var det stort set umuligt at færdes i banksektoren eller i konsulentverdenen uden skjorte, slips og jakkesæt. Og hvis vi går yderligere 25 år tilbage i tiden, så skulle der også helst en hat på hovedet. Sådan er det heldigvis ikke i dag, og jeg er helt enig i, at mindre kan gøre det.
Når man arbejder med at indføre en dresscode i en virksomhed – hvilket jeg altså synes er en god idé - så er det afgørende, at man får afstemt forventningerne med medarbejderne. Det handler om klar kommunikation. Selv om stilen er forholdsvis casual, så skal man være klar i mælet, så der ikke opstår misforståelser, og man skal helst komme med konkrete eksempler.
Gode råd når du vil indføre dresscode på arbejdspladsen
- Fortæl hvorfor det er væsentligt for virksomheden at have en dresscode
- Definer dresscoden ned i detaljer – gerne ved hjælp af eksempler|
- Fortæl om de konsekvenser, det kan få for medarbejderne, hvis de ikke følger arbejdspladsens dresscode
- Lav en dresscode for henholdsvis kvinder og mænd, hvis det er nødvendigt
- Sørg for at medarbejderne bliver informeret ordentligt om den nye dresscode
- Handling taler højere end ord, så sørg for selv at vise vejen i din påklædning