Mobning er ikke kun noget, der finder sted i skolegården eller blandt unge mennesker på sociale medier, for faktisk er mobning et meget udbredt problem på en del arbejdspladser, viser undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2018 fra Det Nationale Forskningscenter.
Selv om antallet af folk, der bliver mobbet på deres arbejdsplads, er faldet i løbet af de senere år, er det stadig hver tiende lønmodtager (10,7 procent), der giver udtryk for, at de har været udsat for mobning, og hver fjerde lønmodtager (24,6 procent) fortæller, at de har været vidne til mobning på deres arbejdsplads.
Jeg synes, det er overraskende høje tal, og det er helt sikkert noget, man som leder skal slå ned på med det samme. Alle parter – både virksomheden, kollegaerne, mobbeofferet og mobberne - er tabere i sådan en sag,« siger HR direktør for Randstad, Tine Ryg Cebrian, og understreger, at selv om der kan være tale om ubevidst mobning, så er det altid vigtigt, at offeret føler sig tryg ved at snakke om det - ikke mindst med sin leder.
Tonen på en arbejdsplads kan selvfølgelig også variere - ikke mindst i forhold til forskellige brancher. Men når det er sagt, så er det kun modtageren eller de kollegaer, der har været vidner til mobningen, der kan vurdere, hvorvidt der rent faktisk er tale om mobning,« forklarer hun.
historisk samme leje.
Jesper Kristiansen er seniorforsker hos Det Nationale Forskningscenter, og han fortæller, at udbredelsen af voksenmobning har ligget på nogenlunde samme niveau de senere år.
Antallet af medarbejdere, der føler sig mobbet, har været en lille smule nedadgående i de senere år, men det har overordnet set ligget på nogenlunde samme leje længe. Så det er da bestemt et problem, som findes på arbejdspladserne i dag,« konstaterer han. Han understreger dog, at hvis der fremkommer sager med mobning, så skal man som virksomhed altid undersøge sagen fra begge sider.
Det er vigtigt, at man hører alle parter i sagen og også den, som anklages for at have mobbet, og så er det også vigtigt, at man reagerer på problemet hurtigst muligt, for det kan vise sig i virkeligheden at handle om misforståelser og om, at den der mobber ikke selv er helt bevidst om det,« råder han.
sørg for at signalere en klar holdning til mobning.
Som virksomhed er der mange ting, man kan gøre for at undgå mobning, og mange skriver det direkte ind i personalepolitikken. Her kan man understrege, hvilken adfærd som er acceptabel, og hvilken som er uacceptabel, og beskrive hvad man som medarbejder skal gøre, hvis man oplever mobning, og hvordan virksomheden håndterer sådanne sager.
Lidt interessant ser det ud til i vores undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, at brancher, der er domineret af ét køn – og det gælder både mænd og kvinder - i højere grad er præget af mobning. Det handler nok om, at der her i højere grad kan udvikle sig en bestemt jargon, som kan udelukke nogen. For eksempel viser vores seneste undersøgelse, at slagterier ligger højest med hensyn til den andel af medarbejdere, som rapporterer mobning. Det er bare endnu en god grund til at tage omgangstonen op blandt medarbejderne,« forklarer Jesper Kristiansen.
tabuet består.
Tine Ryg Cebrian fortæller, at emnet desværre stadig er meget tabubelagt.
Selv om mobning løbende bliver behandlet som emne i medierne, er det stadig ofte forbundet med rigtig meget tabu, og det er virkelig ærgerligt, synes jeg. For mobning kan gøre utrolig stor skade – både for de involverede men faktisk også for virksomheden især i disse tider, hvor det betyder meget at brande sig som en attraktiv arbejdsplads, fordi der er rift om de bedste medarbejdere. Men nogle synes nok, at det virker som et udtryk for svaghed, hvis man bliver mobbet. Men det duer ikke at lade det holde en tilbage – for hvis man griber ind for sent, kan konsekvenserne blive helt uoverskuelige,« fastslår Tine Ryg Cebrian.
har du oplevet mobning på din arbejdsplads? Her er fem gode råd:
- Stil dig frem og gør opmærksom på, at det ikke er i orden
- Start med at konfrontere de involverede parter, og hvis det ikke hjælper så gå til din leder. Hvis lederen er den, der mobber, så gå til dennes leder
- Mange virksomheder har i de senere år indført en whistleblower ordning. Findes der en sådan på din arbejdsplads, er det oplagt, at du kigger i den retning. Her vil du være anonym og med stor sandsynlighed finde en løsning på dit problem
- Husk at se sagen fra begge sider – særligt hvis du ikke selv har set mobningen finde sted
- Hvis du bliver mobbet og du ikke føler, du kan gøre noget ved det - så kan løsningen i sidste ende være at søge et andet job. Hvis mobningen står på for længe, kan det få uoverskuelige psykiske konsekvenser. Så undgå for hver en pris at være passiv!