På trods af et stort behov for talent, der kan fungere succesfuldt på de nye, globale markeder, er der fortsat en stor mangel på kvalificerede medarbejdere og ledere. Flere eksperter har bemærket, at den traditionelle inhouse-tilgang til ledelsesudvikling ikke er tilstrækkelig i udviklingen af de globale ledere, der er behov for i dag. Derfor leder virksomheder over hele verden efter nye måder at udvikle medarbejdere på.
'International Service Learning' (ISL)-programmer, hvor medarbejdere rejser på tværs af grænser for at bruge deres evner i tredjeparts-projekter, er blevet mere og mere populære. Eksperter og virksomheder, der anvender ISL-programmer, er enige om, at det er højst fordelagtigt på mange niveauer. Men der mangler stadig klar viden om resultaterne af ISL-programmerne, og hvordan de passer ind i virksomhedernes ledelses-strategier.
En undersøgelse fra Emerging World interviewede folk med ansvar for 17 forskellige ISL-programmer og spurgte dem til deres erfaringer med deltagernes resultater. Undersøgelsen viste, at deltagerne i ISL-programmerne fik udviklet syv ud af 10 af de lederkompetencer, som virksomhederne efterspurgte - og i tråd med de nyeste kompetencemodeller for global ledelse. ISL-programmerne giver tilsyneladende flere fordele, som et forbedret brand, medarbejderengagement og fastholdelse blandt andet.
Matthew Farmer, der er managing director hos Emerging World, siger: "ISL-programmerne udgør en stærk læringsmulighed, der forbereder folk på effektiv ledelse i en global verden. Virksomheder som Randstad, der har været tidligt ude med investeringer i den form for programmer, har oplevet disse fordele og kan nu begynde høste udbyttet."
Ledere, HR-afdelinger og udbydere af ledelsesuddannelser bør allerede nu være opmærksomme på fordelene ved ISL-programmer i forhold til at udvikle kompetente ledere og medarbejdere, der er kvalificerede til at gå i krig med de udfordringer, som globaliseringen medfører i form af for eksempel kompleksitet og hurtige forandringer.