find info om jobbet som byggeleder.
Som byggeleder i byggebranchen får du muligheden for at udfolde din lederevner og organisatoriske sans som tovholder på større eller mindre byggeprojekter. Du er også ansvarlig for at bestille de rette byggematerialer, og at selve projektet holder sig indenfor budgettet. En byggeleder har sin daglige gang på byggepladser, hvor der opføres nye ejendomme eller infrastruktur. I denne artikel ser vi på lønningerne for en byggeleder, og hvad det kræver af uddannelse og færdigheder at arbejde som byggeleder i Danmark.
ledige stillingerhvad er en byggeleder?
Som byggeleder arbejder du side om side med entreprenører og andre ledere for at sikre at det pågældende byggeprojekt holder sig indenfor tidsrammen. Du skal som byggeleder løbende føre tilsyn med arbejdet på byggepladsen af et boligprojekt, industriprojekt eller kommercielt byggeprojekt. En byggeleder sørger for at byggearbejdet er organiseret og at arbejderne har de rette ressourcer. Som byggeleder fører du ganske enkelt tilsyn og leder projektet fra start til slut.
Ved at overvåge aktiviteterne på byggepladsen, sikrer du, at entreprenørerne udfører deres opgaver inden for den planlagte tid og inden for budgettets rammer. Du skal have en vis forretningssans for at kunne skabe omkostningseffektive løsninger til byggeprojektet. Din vigtigste opgave er at minimere ressourcespild og effektivisere arbejdsgangen fra det første spadestik til det absolut sidste stykke arbejde på byggeprojektet.
Som byggeleder arbejder du for en bygherre eller bygningsejer. Din opgave er at hjælpe din klient med at udvælge entreprenører og leverandører til byggematerialer. Du fungerer også som bindeled mellem entreprenører og bygherrer. Det indebærer indrapportering af problemer på stedet til kunder samt udarbejdelse af budgetter og ressourcebehov til klientgodkendelse.
Til tider kan jobbet også involvere udarbejdelse af entreprenørplaner for en række projekter. Eftersom det er dig, der udarbejder prognoserne, skal du rådgive bygherren om byggeprojektets estimerede varighed og hvilke økonomiske ressourcer det kræver.
Kunne du se dig selv i rollen som byggeleder med ansvaret for arbejdsgangen på en større byggeplads? Så læs videre og bliv klog på de kompetencer og kvalifikationer der kræves for at kunne trives i jobbet som byggeleder.
find dit næste job via os.
Hos Randstad har vi mange kunder, som har brug for dygtige byggeledere. Registrér dig i vores database og øg dine jobmuligheder.
opret profilgennemsnitslønnen for en byggeleder
En nyuddannet byggeleder i Danmark tjener i gennemsnit cirka 38.000 kroner om måneden før skat. Lønnen for en erfaren byggeleder ligger dog mellem 45.0000 - 55.000 kroner om måneden før skat til. Lønpakkerne kan variere fra virksomhed til virksomhed og indeholde pension, privat sygeforsikring, bil, telefon og andet.
Byggeledere på store og komplekse byggerier får traditionelt en noget højere løn end den gennemsnitslige byggeleder.
faktorer der kan spille ind på en byggeleders løn
Som byggeleder afhænger dit lønniveau naturligvis en hel del af selve byggeprojektet, du er ansat på, såvel som virksomhedens størrelse. Der er generelt lavere lønninger i arbejde på boligprojekter, mens lønninger til gengæld er højere i byggeprojekter af mere kommerciel eller industriel karakter. Du kan også sigte efter højere løn ved at specialisere dig i styring af infrastrukturprojekter som for eksempel veje og broer. Der er ofte lavere lønninger i mindre byggefirmaer, da de har færre midler til rådighed og opererer med mindre byggeprojekter. Større virksomheder betaler højere lønninger, da de ofte er involveret i større byggeprojekter med flere ressourcer til rådighed. Den geografiske placering kan også spille ind på lønniveauet. Er du ansat i et firma i hovedstadsområdet, hvor leveomkostningerne er høje og projekterne store, så kan du her forvente mere i løn end for eksempel på projekter i Jylland.
typer af byggeledere
Typen af byggeleder afhænger af de ejendoms- og byggeprojekter, de er specialiserede i. De forskellige typer omfatter:
-
byggeleder på kommercielle/industrielle projekter
Dit arbejde består her i at føre tilsyn og supervisere på byggeprojekter af erhvervsejendomme, butiksbygninger, kontorbygninger og industrielle bygninger.
-
byggeleder på boligprojekter
Som byggeleder på et boligbyggeri fører du tilsyn med byggeriet af private boliger og boligområder. Det kan være alt lige fra et lille parcelhusbyggeri til storstilet projekter, der involverer opførelse af flere huse.
-
byggeleder på infrastruktur-projekter
Dit arbejde består her i at føre tilsyn og rådgive på byggeri af broer, veje og andre infrastruktur-projekter. Du kan her være ansat i et firma i det private såvel som i det offentlige.
freelancer eller lønmodtager?
Mulighederne er mange og valget er dit. Vi kan hjælpe dig uanset, hvad du vælger.
ledige jobarbejdet som byggeleder
Som byggeleder sørger du for at byggeriet løber efter planen og holder sig indenfor budgettets rammer. Her følger en kort opremsning af de hyppigste arbejdsopgaver for en byggeleder og selve arbejdsprogrammet.
arbejdsopgaver og ansvarsområder
Selvom der naturligvis kan være specifikke opgaver afhængigt af byggeprojektet, du arbejder på, så er der alligevel visse typiske opgaver, der går igen for de fleste byggeledere. De omfatter blandt andet:
- supervisere og føre tilsyn med projektets proces
Som byggeleder holder du styr på et projekts fremdrift og sikrer, at byggearbejdet lever op til bygherrens specifikationer og krav. Du gennemgår også projekttidslinjer og opdaterer kunder om fremskridt og afvigelser fra tids- og budgetplan.
- koordinere og supervisere byggearbejderne
Som byggeleder arbejder du også ofte på selve byggegrunden, hvor du superviserer og fører tilsyn med byggearbejderne. Her er din opgave at lægge vagtplaner og sikre at ressourcerne på byggepladsen udnyttes optimalt.
- udvælge byggematerialer
Som byggeleder skal du også sørge for at byggearbejderne har de nødvendige værktøjer og materialer til det pågældende arbejde. Din opgave er at bestille det rette materiale og den rette mængde, så arbejdet kan udføres effektivt og uden forsinkelser.
- foretage tjek og udfærdige byggerapporter
Du skal sørge for at få lavet sikkerhedsinspektioner på projektet, så byggepladsen er sikkerhedsgodkendt og et trygt sted at arbejde for de ansatte. Du udfører daglige og ugentlige rapporter om sikkerhed og arbejdsfremgang. Det er også dig, der står for vedligeholdelsen af kvalitetskontrol-procedurer.
- udarbejdelse af byggepladstegninger og kontrakter og sikring af tilladelser
Som byggeleder hjælper du din kunde med at forhandle kontrakter og ansætte den bedste entreprenør. Du sikrer tilladelser og licenser til byggeprojektet og udarbejder tegninger, som arbejderne skal bruge. Du udarbejder også økonomiske prognoser og budgetter og sikrer, at byggearbejdet anvender omkostningseffektive metoder.
brug for hjælp til dit CV?
Vi har samlet vores bedste råd til udarbejdelse af et power resumé til dit CV.
få gode råd herarbejdsmiljø
Byggeledere arbejder både indendørs og udendørs. Før et byggeprojekt går i gang, skal du evaluere entreprenører og udarbejde økonomiske prognoser og tidslinjer for projektet. Det betyder, at du her arbejder på et kontor, hvor du taler med flere forskellige entreprenører og hjælper din klient med at skaffe økonomiske ressourcer til projektet. Når det fysiske arbejde påbegyndes, skal du ofte frekventere byggepladsen for at sikre, at arbejdet skrider planmæssigt frem. Du arbejder i al slags vejr, så det er vigtigt at klæde sig efter omstændighederne og med det rette beskyttelsesudstyr som for eksempel hjelm og støvler.
hvem er dine kollegaer?
Byggeledere arbejder i byggebranchen, og det betyder, at dine kolleger kan være alt lige fra forskellige byggeplads-administratorer, kontraktansvarlige, byggeprojektledere og entreprenører. Du kan også ofte komme til at arbejde sammen med projektledere, bygningsingeniør og beregnere, såvel som andre faggrupper som for eksempel arkitekter og revisorer.
hvem er dine kollegaer?
Som byggeleder arbejder du ikke kun sammen med andre ledere. Du har også en tæt kontakt til mange andre faggrupper, f.eks. projektledere, akitekter, tømrere og elektrikere.
find kollegaer heruddannelse, færdigheder og karrieremuligheder
Byggeledere er dygtige fagfolk, der er ansvarlige for styring af byggeprojekter. For at kunne blive byggeleder, kan du f.eks. tage en 3,5 år lang uddannelse som bygningskonstruktør på en af de danske erhvervsakademier er professionshøjskoler. For at kunne komme ind på uddannelsen skal du have en gymnasiel eksamen eller en erhvervsuddannelse (eksempelvis murer, tømrer eller lignende).
For at kunne træde ind i en stilling som byggeleder, skal du også have oparbejdet erfaring inden for området. Erfaringen kan være kommet i arbejde som byggetekniker eller supervisor på byggepladser.
færdigheder og kompetencer som byggeleder
Som byggeleder skal du helst besidde følgende kompetencer:
-
projektledelsesevner
Arbejdet som byggeleder involverer styring af projekter, som skal afsluttes indenfor en bestemt tidsperiode og budget. Her kommer dine projektlederkompetencer dig til hjælp ved at du bedre kan styre ressourcerne på byggepladsen og dermed sikre at målene nås.
-
lederevner
Som byggeleder står du i spidsen for både byggearbejdere, entreprenører og underentreprenører. Du har brug for lederevner til at styre arbejdsgangen og effektivt motivere arbejderne, så I når i mål indenfor tids- og budgetrammen. Dine lederevner kan også hjælpe med at fremme interpersonelle færdigheder på arbejdspladsen.
-
forretningssans
Som byggeleder skal du have forståelse for og indblik i budget og økonomisk administration. Klienten forventer, at du holder projektet profitabelt ved at effektivisere og optimere arbejdsprocessen og projektet. Forretningssans er afgørende i udarbejdelsen af prognoser og udviklingen af omkostningseffektive løsninger på byggeprojekter.
-
konfliktløsnings-evner
Der kan sagtens opstå problemer under et byggeprojekt, og din opgave er her at løse dem hurtigst muligt for at sikre, at tidsrammen ikke skrider. Kritisk tænkning kan her hjælpe dig med at finde innovative løsninger på problemerne.
-
detaljeorienteret
Som byggeleder er du ansvarlig for at lave kvalitetskontrol. Derfor skal du være detaljeorienteret for at kunne spotte potentielle problemer og løse dem, før de eventuelt eskalerer.
-
karrieremuligheder
Som byggeleder har du op til flere forskellige karrieremuligheder. Du kan for eksempel specialisere dig i industribygninger, infrastruktur-projekter og bæredygtige projekter. Du kan også skifte retning henimod kontraktstyring eller byggeadministration. Der findes også byggeledere, som skifter bane og bliver byggerådgivere.
vil du være byggeleder?
Et job som byggeleder er måske den rette karrierevej for dig. Læs hvordan du bliver klar til at tage skridtet.
læs merefordele ved at finde et job som byggeleder via Randstad
Hos Randstad hjælper vi virksomheder og kandidater med at finde det rette jobmatch. Vi rekrutterer byggeledere til såvel faste som midlertidige stillinger, ligesom vi formidler kontakt mellem virksomheder og freelancere.
- specialister finder specialister
Hos Randstad er vi specialister inden for rekruttering af byggeldere. Vores rekrutteringskonsulenter inden for teknik og ingeniørfaget har selv en baggrund i branchen og kender derfor både markedet og kunderne.
- freelancers
Randstad ejer Europas største freelancer database twago og er eksperter i at identificere de rigtige freelancere til de rigtige projekter både lokalt og globalt.
- projektansættelse
Randstad har mulighed for at kontraktansætte dig på time- eller månedsbasis alt efter dine og vores kunders ønsker. Vi sikrer dig ordentlige ansættelses-, kontrakt- og forsikringsforhold.
fastansættelse
Randstad rekrutterer byggeledere til faste stillinger hos mange spændende virksomheder. Vi får løbende nye opgaver ind fra vores kunder i hele landet.
Du har talentet. Virksomhederne har behovet. Vi skaber forbindelsen.
ofte stillede spørgsmål
Ofte stillede spørgsmål vedrørende byggeleder job
-
hvor meget tjener en byggeleder i Danmark?
En nyuddannet byggeleder starter med en løn på cirka 38.000 kroner om måneden før skat. Lønnen for en erfaren byggeleder ligger dog på mellem 45.0000 - 55.000 kroner om måneden før skat til. Lønpakkerne kan variere fra virksomhed til virksomhed og indeholde privat sygeforsikring, pension, bil, telefon og andet.
-
hvad er en byggeleder?
En byggeleder er ansvarlig for at føre tilsyn med byggeriet på vegne af sin klient. Byggelederen sikrer, at projektet skrider planmæssigt frem og holder sig indenfor tidsrammen og budgettet.
-
hvilke ansvarsområder har en byggeleder?
En byggeleder udarbejder budgetter, fører tilsyn med arbejdsgangen og udfærdiger kontrakter på vegne af sin kunde. Du fører også tilsyn med køb og brug af ressourcer og byggematerialer.
-
hvad laver en byggeleder?
Som byggeleder fører du tilsyn med alle processer vedrørende byggeriet, det være sig alt lige fra estimering af omkostninger til indkøb af byggematerialer. Du udarbejder også arbejdsplaner for entreprenører.
-
hvordan søger jeg et job som byggeleder?
Det er nemt at søge en ledig stilling som byggeleder. Uanset om du ønsker en fast stilling, et vikariat eller freelance-opgaver, så kan vi hjælpe. Kontakt os gerne for nærmere info. Du kan finde vores ledige stillinger her. Du er også meget velkommen til at uploade dit CV i vores database, så kontakter vi dig, hvis vi finder et job, som matcher dine kompetencer.
Har du brug for hjælp til ansøgningen? Så tjek vores mange jobsøgningstips her!