find info om jobbet som HR konsulent

Som HR konsulent kan du finde arbejde i vidt forskellige virksomheder og organisationer på tværs af brancher og industrier.    Interesseret i at høre mere om arbejdet som HR konsulent? Så læs videre i artiklen hvor vi stiller skarpt på alt lige fra forventede lønninger, påkrævet uddannelse og færdigheder samt de typiske arbejdsopgaver og ansvarsområder for en HR konsulent.

ledige stillinger
1

hvad er en HR konsulent?

Som HR konsulent er dit arbejde en kombination af administrative og personalemæssige opgaver. Nogle virksomheder anvender HR konsulenter til administrative funktioner, mens andre kræver, at du varetager begge roller. Teknisk set har en HR konsulent mindre at gøre med medarbejderservice og mere med administration af virksomhedens politikker, dataforvaltning og evaluering af medarbejderforhold.

hvad laver en HR konsulent?

De fleste mennesker forveksler ofte en HR konsulent med andre HR-funktioner. En HR konsulent er noget helt særligt. Han eller hun håndterer ikke alle medarbejdere relaterede spørgsmål, men bistår i stedet HR manageren med daglige opgaver som for eksempel behandling af nyansættelser, HR-datasystemer og dokumentation af politikker. I store organisationer er HR konsulentrollen opdelt i forskellige specialiseringsområder som for eksempel lønadministration eller dataindtastning. I mindre virksomheder vil din rolle som HR konsulent imidlertid dække alle HR-funktioner, herunder rekruttering, uddannelse og medarbejderforhold. Af den grund får HR konsulenter i små virksomheder ofte mere eksponering og bredere erfaring.

Som HR konsulent skal du forstå de indviklede detaljer i data administration. Eftersom du spiller en vigtig rolle i forvaltningen af informationsstrømme mellem medarbejdere og ledere, skal du være en god kommunikator og have stærke menneskelige færdigheder. 

Kan du se dig selv i jobbet som HR konsulent, hvor du får mulighed for at udfolde dine administrative evner såvel som at håndtere HR-politik og HR-procedurer i en større eller mindre virksomhed? Så læs videre i artiklen hvor vi blandt andet går i dybden med de færdigheder og kompetencer, der skal til for at kunne blive HR konsulent.

håndtryk
håndtryk
se ledige jobs
2

gennemsnitslønnen for en HR konsulent

Ifølge Danmarks Statistik vil en nyuddannet HR konsulent kunne opnå en startløn på cirka 40.000 kroner om måneden før skat (inklusiv pension). Gennemsnitslønnen for en HR konsulent i Danmark anslås at ligge på lidt under 45.000 kroner om måneden før skat (inklusiv pension).  

faktorer der kan spille ind på en HR konsulents løn

Der er naturligvis faktorer, som kan påvirke en HR konsulents løn. Først og fremmest spiller størrelsen på den pågældende virksomhed en væsentlig rolle. Og lønnen vil tillige være afhængig af den ekspertise og erfaring, du kan bringe med ind i virksomheden som ny HR konsulent.

Din geografiske lokation kan også spille ind på lønnen. I områder med større leveomkostninger, hvor der tilmed er større efterspørgsel, vil lønnen ofte ligge højere end gennemsnittet. For Danmarks vedkommende vil en HR konsulents løn derfor oftest være højere i storbyområderne og i særdeleshed hovedstadsområdet.

3

typer af HR konsulenter

Som HR konsulent kan du blandt andet være specialiseret indenfor følgende områder:

kolleger holder pause
kolleger holder pause
4

arbejdet som HR konsulent

I det følgende afsnit tager vi et nærmere kig på de mange forskellige aspekter ved arbejdet som HR konsulent. Vi kigger her blandt andet på arbejdsmiljø, ansvarsområder og arbejdsopgaver.

arbejdsopgaver og ansvarsområder

En HR konsulents arbejdsopgaver og ansvarsområder omfatter blandt andet:

  • Opbevaring af medarbejder dokumenter: Som HR konsulent er det din opgave at føre de lovpligtige medarbejder dokumenter. Du skal dokumentere de nødvendige oplysninger og sikre, at de er opdaterede og fremlægge dem, når det kræves. Ud over at validere registrene er det også dig, der står for at indlæse dem i virksomhedens HRIS-system (Human Resources Information System).
  • Planlægning af jobsamtaler: HR konsulenter arbejder tæt sammen med rekrutteringspersonalet i en virksomhed for at sikre, at de har de nødvendige ressourcer til at gennemføre samtaler. Det betyder, at du samler de kandidater, der er på shortlisten, og sikrer, at den ansættende leder har de nødvendige dokumenter. Du sørger også for planlægning af lokationer til jobsamtalerne, og du kommunikerer med de kandidater, der er på shortlisten. En HR konsulent opretholder kontakten med potentielle kandidater under hele udvælgelsesprocessen.
  • Efterlevelse af virksomhedens politikker og procedurer: når lederne ændrer organisationens personalepolitikker og HR-procedurer, videregives de til HR konsulenten. Din opgave er her at dokumentere ændringerne i HRIS-systemet og informere medarbejderne om ændringerne. Nogle gange skal du tilrettelægge uddannelsen for at sikre, at medarbejderne er fortrolige med de nye procedurer.
  • Forberedelse af onboarding-procedurer: Som HR konsulent sørger du for, at de rekrutterede føler sig velkomne ved at tilrettelægge forskellige onboarding-processer. Du gennemfører rundvisninger på kontoret samt IT-registrering, og du forbereder deres arbejdsplads og angiver eventuelle behov for opkvalificering af rekrutterede medarbejdere.
  • Administration af lønoplysninger: din opgave består i at indsamle de nødvendige oplysninger til behandling af løn. Det betyder, at du skal tjekke eventuelle fejl og sikre at lønafdelingen har de relevante og korrekte oplysninger.
  • Håndtering af spørgsmål fra medarbejdere: Som HR konsulent er du det første kontaktpunkt mellem medarbejdere og ledelse. Din opgave er at videresende medarbejdernes anmodninger og forespørgsler til lederen. Du kan også afklare spørgsmål, der opstår i forbindelse med virksomhedens politikker eller procedurer.
ledige stillinger
5

arbejdsmiljø og arbejdstider

Som HR konsulent arbejder du primært på et kontor. Du bruger det meste af din arbejdsdag på at gennemgå HR-oplysninger og forberede nødvendige dokumenter på kontoret. Til tider er der behov for transport eller korte rejser, hvis du eksempelvis skal stå for oplæring eller jobsamtaler udenfor virksomhedens kontorer. De fleste HR konsulenter er ansat internt og arbejder dermed kun for en arbejdsgiver, men der kan dog også være tale om ansættelse i HR konsulentfirmaer, hvor man yder tjenester til flere forskellige klienter. Det betyder, at du i ny og næ skal rejse rundt og besøge dine klienter. 

hvem er dine kolleger

Som HR konsulent kan dine kolleger omfatte HR managere, HR business partnere og andre HR medarbejdere. Du vil også kunne arbejde tæt sammen med lederne eller andre teamledere i virksomheden, såvel som revisorer og andre administrative medarbejdere.

arbejdstider

Din arbejdstid som HR konsulent afhænger i høj grad af om du arbejder fuldtid på 37 timer eller deltid. Fuldtidsansatte HR konsulenter arbejder som regel mellem klokken 09.00 og 17.00 hver dag. Weekendarbejde kan sagtens forekomme, især hvis virksomheden har jobtrænings-workshops eller orientering programmer. Der kan også forekomme aftenarbejde, især når der skal planlægges og afholdes virksomheds events eller firmafester. Muligheden for deltidsstillinger forekommer ofte i HR konsulentfirmaer.

ledere giver hånd
ledere giver hånd
6

uddannelse og karrieremuligheder

Der findes flere forskellige uddannelsesmæssige måder hvorpå du kan blive HR konsulent. Den mest almindelige vej går gennem en relevant bachelor- og eller kandidatuddannelse. En oplagt mulighed er at læse Human Resource Management (HRM), som er en 2-årig kandidatuddannelse. På samme måde kan man også tage Akademiuddannelsen i HR på et erhvervsakademier.

færdigheder og kompetencer

Som HR konsulent skal du helst besidde følgende kvaliteter og færdigheder:

  • Computerfærdigheder: En HR konsulent skal have grundlæggende kendskab til computer og IT for at kunne assistere med databehandling og andre HR-opgaver. Kendskab til MS Office-programmer som Excel, PowerPoint og Word vil gøre arbejdet lettere.
  • Organisation: Arbejdet omfatter en lang række forskellige opgaver, der kræver god organisation og administration af din tid. Derfor er  det vigtigt at være organiseret for at kunne holde trit med de forskellige opgaver og de respektive deadlines. Stærke administrative evner vil hjælpe med bedre at kunne prioritere opgaver og øge effektiviteten. 
  • Stærke formidlingsevner: En HR konsulent har brug for gode kommunikationsevner for at kunne imødekomme medarbejderne med deres spørgsmål og anmodninger. De fleste af opgaverne omfatter også kommunikation med jobansøgere og kandidater, hvorfor gode formidlingsevner vil være nyttige.
  • Integritet og imødekommenhed: Det er vigtigt at være imødekommende og troværdig for at kunne opbygge tillid hos medarbejderne. På den måde vil de bedre kunne åbne op og dele forskellige problemer og bekymringer. Du skal også være i stand til at kunne give de respektive medarbejdere gode råd i forbindelse med deres problemstillinger eller spørgsmål.

karrieremuligheder

I store virksomheder og organisationer er HR konsulentjobbet en stilling på entry level indenfor HR-området. Herfra kan du arbejde dig op til stillinger med mere lederansvar eller du kan vælge at specialisere dig i de forskellige specialområder inden for HR. De fleste HR konsulenter øger deres erfaring og ekspertise for senere at blive HR managere og måske ligefrem HR chefer. HR konsulenter kan dog også vælge at springe ind i andre faggrupper og eksempelvis blive lønspecialister, eksperter i medarbejderforhold eller rekrutteringsspecialister.

7

fordele ved at finde et job som HR konsulent via Randstad

Hos Randstad hjælper vi virksomheder og kandidater med at finde det rette jobmatch. Vi rekrutterer HR konsulenter til såvel faste som midlertidige stillinger, ligesom vi formidler kontakt mellem virksomheder og freelancere.

  • specialister finder specialister

Hos Randstad er vi specialister inden for rekruttering af HR konsulenter. Vores rekrutteringskonsulenter inden for HR har selv en baggrund i branchen og kender derfor både markedet og kunderne.

  • freelancers

Randstad ejer Europas største freelancer database twago og er eksperter i at identificere de rigtige freelancere til de rigtige projekter både lokalt og globalt.

  • projektansættelse

Randstad har mulighed for at kontraktansætte dig på time- eller månedsbasis alt efter dine og vores kunders ønsker. Vi sikrer dig ordentlige ansættelses-, kontrakt- og forsikringsforhold.

Randstad rekrutterer HR konsulenter til faste stillinger hos mange spændende virksomheder. Vi får løbende nye opgaver ind fra vores kunder i hele landet.

Du har talentet. Virksomhederne har behovet. Vi skaber forbindelsen.

smilende kvinde og mand arbejder sammen
smilende kvinde og mand arbejder sammen
8

ofte stillede spørgsmål

De oftest stillede spørgsmål vedrørende arbejdet som HR konsulent.

thank you for subscribing to your personalised job alerts.