find info om jobbet som projektleder.
Elsker du udfordringen ved at få bragt dine koordineringsevner i spil og følge større eller mindre projekter fra idé til virkelighed? Så er du måske den fødte projektleder.
Projektledere bestrider vigtige stillinger indenfor både det private og det offentlige og er vigtige tovholdere i alt lige fra de mindste opgaver til omfattende og prestigefyldte projekter indenfor alt lige fra IT, byggeri, kultur mm. Dit arbejde vil ofte være formet ud fra en specifik tidslinje og med klart definerede mål udstukket af en specifik virksomhed eller organisation.
ledige stillingerhvad er en projektleder?
Din hovedopgave som projektleder er at planlægge og udføre projekter. Det betyder, at det er dig, der har det overordnede ansvar og at du bestemmer projektets omfang. Du sørger for at skaffe de ressourcer, der er nødvendige for at få realiseret og gennemført projektet. Det er også din opgave at lede teams og fordele/tildele de ressourcer, som du er ansvarlig for. Som projektleder tager du hånd om helt grundlæggede og vigtige elementer, som for eksempel planlægning og budgettering. Du vil også arbejde med mindre målbare opgaver, som for eksempel at yde moralsk support og lederskab for dine teams.
Projektledere trives med forandringer og nyder at arbejde i et komplekst og dynamisk miljø. Når du arbejder som projektleder, inspirerer du dine teammedlemmer til at opnå mål og skabe resultater. En afgørende evne for et projekts succes er, at du kan skifte mellem det store overblik og de små detaljer. Det betyder, at du er ansvarlig for at levere en overordnet plan for at udføre et projekt. Du udarbejder tidsplaner og tildeler opgaver for hvert teammedlem, som hver især fører til at opnå de i forvejen definerede mål.
Modsat andre karrierer, hvor du arbejder inden for en specifik branche, kan projektledere arbejde i stort set alle brancher og industrier. De kan for eksempel levere roadmaps til byggeprojekter, hjælpe i marketing og understøtte IT-branchen med projektudvikling.
Passer dine lederevner til et arbejde som projektleder? Så læs videre og find ud af, hvilke kompetencer og kvalifikationer du har brug for, for at kunne trives i rollen som projektleder.
find dit næste job via os
Hos Randstad har vi mange kunder, som har brug for dygtige projektledere. Registrér dig i vores database og øg dine jobmuligheder.
opret profilgennemsnitslønnen for en projektleder
Lønniveauet for en projektledere spænder bredt og afhænger blandt andet af din erfaring, kompetencer og ansvar i jobbet. Lønnen forhandles som udgangspunkt individuelt. Lønrammen for de profiler, som vi rekrutterer, ligger typisk på et sted mellem 34.000 og 65.000 kroner om måneden før skat. Lønpakken indeholder ud over bruttolønnen ofte adskillige andre goder. Det kan for eksempel være pension, sygesikring, transport, telefon, internet, madordning og mange andre ting.
faktorer har indflydelse på en projektleders løn
Din løn afhænger af mange forskellige faktorer. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke altid afgørende for din løn, da erfaring med specifikke typer projektledelse ofte er et nøgleparameter. Har du en fagspecifik uddannelse som fx. ingeniør, softwareudvikler eller forretningsudvikler kombineret med forskellige certificeringer og akademiske kvalifikationer indenfor projektledelse, vil det afspejle sig i en højere løn som projektleder.
Branchen, som du vælger at arbejde i, har derfor indflydelse på lønnen. Hvis du arbejder som konsulent eller byggeprojektleder, vil du tjene mere, end hvis du er ansat indenfor marketing eller sundhed. Udover selve branchen spiller virksomhedens størrelse også en rolle. I store organisationer får man som projektleder ofte ansvaret for større teams og mere komplekse projekter. Det betales ofte bedre, sammenlignet med mindre opgaver i mindre virksomheder.
typer af projektledere
Projektledere kan arbejde i flere forskellige brancher og stillinger. Nogle af dem er:
- byggeprojektleder
Som projektleder i byggebranchen arbejder du i tæt sammen med arkitekter, ingeniører og entreprenører og skaber en plan for gennemførelsen af de respektive projekter. Det omfatter tilsyn med byggeprojekter, som for eksempel bygningskonstruktion og infrastruktur, der skal gennemføres.
- IT-projektleder
Som IT-projektleder består dit arbejde i at løse problemer i din IT-afdeling. Det kan være opgaver, der involverer installation af software eller opdatering af netværk. Software-projektledere vejleder også teams i udvikling af ny software.
- projektleder indenfor energi
I energisektoren vil dit arbejde bestå i at føre tilsyn med projekter, der skal udvikle infrastruktur eller forbedre allerede eksisterende energieffektive processer i en virksomhed.
vil du være projektleder?
Et job som projektleder er måske den rette karrierevej for dig. Læs hvordan du bliver klar til at tage skridtet.
læs merearbejdet som projektleder
Som projektleder sætter du rammerne for udførelsen af et bestemt projekt. Med andre ord, så deler du et projekts grundlæggende rammer op i daglige opgaver og mål for dine teams. Læs videre for at lære mere om en projeektleders typiske dagligdag.
projektlederens jobbeskrivelse
Der er ingen afgrænsning for de ansvarsområder, som du kan have som projektleder. Hvis ansvarsområderne falder indenfor rammerne af et specifikt projekt, så er det din opgave at dække dem.
Generelle opgaver for en projektleder kan være:
-
planlægning
Din overordnede opgave som projektleder er at planlægge et projekt, altså at lave en plan for alle nødvendige processer, der er afgørende for at et projekt bliver en succes. Planlægningen giver dig mulighed for at definere projektets omfang og at kunne udarbejde en tidsplan for gennemførelsen af de enkelte mål. Din plan vil have afgørende betydning for om et projekt lykkes eller ikke lykkes.
-
organisering af projektteams
Dit projekt lykkes, hvis du formår at organisere dine teams, så de selvstændigt kan udføre deres opgaver. Som projektleder laver du detaljerede arbejdsoversigter og tjeklister til dit team. Nogle gange er du nødt til at forhandle deres jobansvar og sikre teammedlemmernes motivation, engagement og præstation.
-
håndtering af leverancer
Som projektleder er det din opgave at forhandle med interessenterne om realistiske deadlines og sikre, at leverancerne bliver leveret. Det er vigtigt at sikre, at leverancerne leveres indenfor projektets tidsrammer og at de ligger inden for budgettet i henhold til forretningsplanen.
-
overvågning af projektets fremskridt
Det meste af din tid som projektleder går med at sikre projektets fremskridt. Du kan overvåge et projekts fremskridt ved hjælp af et management system, der sikrer, at alle mål bliver nået.
-
udarbejdelse af rapporter
Som projektleder skal du regelmæssigt levere rapporter vedrørende projektets fremskridt til kunder og interessenter. Udarbejdelse af dokumenter er et vigtigt element i bestræbelserne på at holde styr på budget og tidsplan.
hvem er dine kollegaer?
Som projektleder arbejder du dagligt sammen med mange forskellige mennesker og specialister såsom softwareudviklere, tømrere, elektrikere eller ingeniører.
find dine næste kollegaer herarbejdsmiljø og arbejdstider
Uanset hvilken branche du arbejder i, vil du tilbringe det meste af din arbejdstid i kontormiljøer. Tilstedeværelsen på kontoret giver dig mulighed for at administrere projekter ved hjælp af projektstyringssoftware, og giver dig mulighed for at lave det administrative arbejde forbundet med styring af budgetter og tidsplaner. Hvis du arbejder i byggebranchen, skal du nogle gange være fysisk tilstede på selve byggepladsen. At arbejde på selve projektstedet giver dig mulighed for at administrere ressourcer effektivt og overvåge projektet direkte.
hvem er dine kolleger?
Som projektleder er dine kolleger overordnet set de mennesker som du løbende skal samarbejde med på et givent projekt. En ting er dog sikkert: Du er i løbende kontakt med mange forskellige mennesker hver dag.
Hvis du for eksempel er projektleder indenfor byggebranchen, vil du ofte være i kontakt med en byggeleder, som dagligt er på stedet. Du er også i kontakt med den tekniske koordinator, byggepladsadministratoren, arkitekter, professionelle rådgivere og kunder.
arbejdstider
Som fuldtidsansat projektleder vil du ofte arbejde mellem 37 - 40 timer ugentlig. Nogle dage er der overarbejde, andre dage er der aftenarbejde grundet i events eller møder som du deltager i. Hvis dit projekt nærmer sig sin deadline, så kan der også ofte være weekendarbejde. Nogle virksomheder udbyder deltidsstillinger, hvilket mere er undtagelsen end reglen. Projektledere arbejder også ofte med skiftende arbejdstider, afhængigt af, hvad det pågældende projekt kræver. Visse arbejdsgivere tilbyder også korttidskontrakter, når de har brug for at et projekt skal gennemføres indenfor en specifik tidsramme. Arbejdet som projektleder kan også være forbundet med en del rejser, især hvis projektudførelsen finder sted på en anden geografisk lokation.
brug for inspiration til jobsamtalen?
Vi har samlet en masse artikler med tips og gode råd til jobsamtalen
tips til jobsamtalenuddannelse og karrieremuligheder
En projektledelsescertificering giver dig mulighed for at øge dine teoretiske kompetencer og derved også din løn. En certificering i projektledelse viser dine kvalifikationer over for en arbejdsgiver. Det er din mulighed for at vise dem, at du har det, der skal til for at styre et team eller et projekt. Undersøgelser viser, at det at have en uddannelse kan øge din løn med op til 22 procent. Certificerede projektledere i Danmark tjener mere sammenlignet med dem, der ikke har en projektledelsescertificering.
Adgangskravet til en projektlederuddannelse på akademiniveau er en af følgende uddannelser:
- erhvervsuddannelse
- gymnasial uddannelse
Adgangskravet til en projektlederuddannelse på diplomniveau er en af følgende uddannelser:
- akademi- eller erhvervsakademiuddannelse
- bachelor- eller professionsbacheloruddannelse
- kandidat fra universitetet
For at komme ind på enten akademi- eller diplomuddannelse skal du som minimum have to års relevant erhvervserfaring.
Hvis du ikke opfylder de formelle adgangskrav, kan du stadig blive optaget via en såkaldt realkompetencevurdering. Her tæller personlige såvel som faglige kompetencer, som du har opnået i dit arbejds- og fritidsliv.
Certificeringer: Som projektleder kan du også øge dine jobmuligheder ved at opnå forskellige certificeringer som for eksempel PRINCE2, IMPA og PMI. Der kan også være fordele ved at vælge en af disse certificeringer, hvis du satser på en mere branchespecifik projektlederrolle.
karrieremuligheder
En projektleder kan spænde over mange forskellige brancher, hvilket betyder, at du forholdsvis nemt kan skifte fra en stilling til en anden. Efter flere år som projektleder indenfor marketing, kan du for eksempel skifte til tech-branchen, byggebranchen eller IT-branchen uden forudgående oplæring.
Med faglige kvalifikationer kan projektledere avancerer til seniorniveau, konsulenter i projektlederroller eller til en stilling som manager for f.eks. e-commerce. I større virksomheder kan man være direktør for projektledelse, inden man eventuelt bliver ”vice president of operations”
overvejer du at søge nye udfordringer?
Når du søger nyt job, er det afgørende at du er den bedste udgave af dig selv. Vi har samlet nogle gode råd til din ansøgning og CV.
læs merefærdigheder og kompetencer
Udover uddannelseskvalifikationer har du også brug for disse færdigheder for at blive en god projektleder:
-
forhandlingsevner
Når du er projektleder, skal du også være god til at forhandle for at opnå de bedste kontrakter. En god forhandlingsevne hjælper dig med at få alle interessenter overbevist om dine strategiske planer.
-
lederevner
Som projektleder har du også brug for stærke lederevner for at kunne lede alle dine ressourcer og teammedlemmer på rette vej mod projektets mål. Du skal være i stand til at motivere dine teammedlemmer og vejlede dem gennem projektudførelsen.
-
organisatoriske evner
Som projektleder har du en bred vifte af forskellige opgaver, som kræver organisatoriske evner, for at de kan udføres. Organisatoriske evner hjælper dig med at multitaske. Du skal være i stand til at prioritere ansvar og opdele projekter.
-
problemløsningsfærdigheder
Med stærke færdigheder inden for problemløsning finder du en struktureret og hensigtsmæssig tilgang til løsning af problemstillinger, der kan opstå undervejs i projektet. Det gør dig i stand til at minimere risici og opnå positive resultater.
-
computerfærdigheder
Et godt kendskab til IT, og generelt velbevandret i computerbrug gør dig i stand til hurtigt til at betjene projektstyringssystemer og organisere dine teams med planlægningssystemer. Til tider skal du ligeledes analysere data ved hjælp af regneark og andre systemer.
-
kommunikative og interpersonelle evner
Som projektleder hjælper gode kommunikative evner dig med at kommunikere dine planer til teammedlemmerne, interessenter og øvrige involverede.
-
lederskab
Lederevner er særligt nyttige, da du har med teams og mennesker at gøre. Som projektleder skal du motivere teamet og fungere som mediator, når der opstår problemer. Det sikrer, at hver opgave bliver gennemført med succes.
-
effektiv kommunikation
Gode kommunikationsevner går hånd i hånd med lederevner. Du kan måske godt have en stor vision for et projekt, men det nytter ikke noget, hvis du så ikke besidder evnen til at motivere dit team tilstrækkeligt.
-
struktur og organisering
Du har brug for være struktureret, for at sikre at alle processer foregår uden problemer og efter planen. Din evne til at multitaske, organisere og lære, hvordan forskellige opgaver skal prioriteres, vil have direkte indflydelse på, om dit projekt bliver til en succes eller ikke.
-
forhandlingsevne
Som projektleder skal du vide, hvordan du forhandler med kunder, leverandører og andre interessenter i branchen. Gode forhandlingsevner vil hjælpe dig med at håndtere ethvert interpersonelt problem, der muligvis vil kunne opstå blandt teammedlemmerne.
-
tidsmanagement
Tidsmanagement er et af de vigtigste elementer i arbejdet som projektleder. Alle opgaver, hvor små de end måtte være, kræver at du planlægger dem korrekt.
-
risikostyring
Der er risici ved ethvert projekt, selvom de ikke altid lige er til at få øje på. Risikostyring giver dig mulighed for at udpege områder, der muligvis vil kunne gå galt. Brug din erfaring til at udvikle en god strategi for risikoreduktion.
-
at tænke kritisk
At tænke kritisk vil hjælpe dig med at bevare ro og overblik, når problemerne begynder at opstå. Lær, hvordan du udvikler en struktureret tilgang, som kan styrke dine beslutningsevner i vigtige projektanliggender.
overvejer du at søge nye udfordringer?
Når du søger nyt job, er det afgørende at du er den bedste udgave af dig selv. Vi har samlet nogle gode råd til din ansøgning og CV.
læs merefordele ved at finde et job som projektleder via Randstad
Hos Randstad hjælper vi virksomheder og kandidater med at finde det rette jobmatch. Vi rekrutterer ingeniører til såvel faste som midlertidige stillinger, ligesom vi formidler kontakt mellem virksomheder og freelancere.
- specialister finder specialister
Hos Randstad er vi specialister inden for rekruttering af projektledere. Vores rekrutteringskonsulenter har selv en baggrund fra den branche hvortil rekrutteringen skal finde sted og kender derfor både markedet og kunderne.
- freelancers
Randstad ejer Europas største freelancer database twago og er eksperter i at identificere de rigtige freelancere til de rigtige projekter både lokalt og globalt.
- projektansættelse
Randstad har mulighed for at kontraktansætte dig på time- eller månedsbasis alt efter dine og vores kunders ønsker. Vi sikrer dig ordentlige ansættelses-, kontrakt- og forsikringsforhold.
fastansættelse
Randstad rekrutterer projektledere til faste stillinger hos mange spændende virksomheder. Vi får løbende nye opgaver ind fra vores kunder i hele landet.
Du har talentet. Virksomhederne har behovet. Vi skaber forbindelsen.
ofte stillede spørgsmål
Ofte stillede spørgsmål om arbejdet som projektleder
-
er du på udkig efter en fast kontrakt?
Et midlertidigt arbejde som projektleder er ofte et springbræt til en attraktiv fast stilling. Hvert år ansættes tusinde medarbejdere med en fast kontrakt, takket være et midlertidigt arbejde, som de har fundet hos Randstad. Udover det, rekrutterer mange virksomheder også deres fastansatte via Randstad!
-
hvad laver en projektleder?
En projektleder planlægger og udfører et projekt ved hjælp af en specifik metode. Vedkommende administrerer også ressourcer og budgetter i sammenhæng med projektet.
-
får projektledere en god løn?
Som projektleder afhænger din løn af dine uddannelsesmæssige kvalifikationer og erfaring. Du kan tjene op til 65.000 kroner om måneden som projektleder på seniorniveau.
-
hvilke opgaver og ansvar har en projektleder?
En projektleders opgaver varierer afhængigt af den pågældende branche som vedkommende er ansat i. Nogle af de mest almindelige opgaver omfatter dog at udarbejde metoder, hvordan et projekt skal udføres, samt at administrere omkostninger. Nogle gange skal vedkommende ansætte teammedlemmer og planlægge opgaver for hvert teammedlem.
-
hvordan bliver jeg projektleder?
Du kan blive projektleder ved at tage en projektlederuddannelse på akademi- eller diplomniveau. Derudover kan du også blive projektleder via en elevplads.
-
er projektleder et godt arbejde?
Et arbejde som projektleder er både givende og tilfredsstillende. Du vil føle en særlig stolthed, når du gennemfører et projekt. Derudover er der også en attraktiv lønpakke.
-
hvordan søger jeg en ledig stilling som projektleder?
Det er nemt at søge en stilling som projektleder: Opret en profil på Randstad og søg efter ledige projektlederstillinger. Send os derefter blot dit CV og din ansøgning. Har du brug for hjælp til ansøgningen? Så tjek alle vores jobsøgnings-tips her!