find info om jobbet som salgsassistent

Som salgsassistent arbejder du ofte i et team og har det daglige ansvar for salg og kundekontakt i en butik eller virksomhed. Du rådgiver kunderne om virksomhedens varer og hjælper dem med at finde de potentielle produkter i butikken. Du sikrer en god salgsproces og fokuserer samtidig på at give kunderne den bedst mulige købsoplevelse.

Lyder et arbejde som salgsassistent som noget for dig? På denne side vil vi gå  i dybden med en salgsassistent, forskellige arbejdsopgaver og ansvarsområder og vi kigger på de forskellige karrieremuligheder og forventede lønninger.

ledige stillinger
1

hvad er en salgsassistent?

En salgsassistent er kundernes kontaktperson, når de er på udkig efter at købe varer eller få rådgivning om eventuelle produkter i en virksomhed. En salgsassistents arbejde kan variere alt efter den type virksomhed han eller hun er ansat i. Din opgave er at yde en solid kundeservice, hvor du byder kunderne velkommen og hvor du hjælper dem med at finde produkter, der imødekommer deres behov. Salgsassistenter kan også have til opgave at hjælpe kunderne med spørgsmål om fragt og levering. Du har også ofte til opgave at lukke butikken, når arbejdsdagen er ovre og rydde op i butikken, hvis det er nødvendigt.

Som salgsassistent skal du være særligt serviceminded og være god til kundepleje. Du skal være god til at kommunikere og kunne indgå i et større salgsteam. Din arbejdsplads kan være alt fra en fysisk butik til en online virksomhed. Her kan du eksempelvis hjælpe kunder med bestillinger og spørgsmål via email, telefon eller chat. En almindelig butik har ofte flere salgsassistenter på arbejde på samme dag, så du skal ofte arbejde i et team i butikken.

I modsætning til andre ansatte indenfor salg skal du ikke fokusere på ledelse eller prospektering. Din opgave er i stedet at fokusere på at give kunderne den bedste shopping-oplevelse, når de besøger butikken

Kan du se dig selv i jobbet som salgsassistent, så læs videre og bliv klogere på de kompetencer og kvalifikationer, der skal til for at begå sig i arbejdet.

male and female sitting at table having a chat, while female working on a tablet.
male and female sitting at table having a chat, while female working on a tablet.
ledige stillinger
2

gennemsnitslønnen for en salgsassistent

En salgsassistents løn kan variere alt efter hvilken type virksomhed eller branche, den pågældende er ansat i. Selve arbejdsopgaverne kan også spille ind på den samlede løn. Ifølge Danmarks Statistik ligger gennemsnitlige lønnen for en nyuddannet salgsassistent på cirka 24.000 kroner om måneden før skat inklusiv pension og tillæg. Personalebonusser kan hæve lønnen samlet set og særlig erfaring kan også spille ind på lønniveauet. Derudover vil salgsassistenter i især hovedstadsområdet kunne forvente en højere løn end landsgennemsnittet grundet større efterspørgsel og højere leveomkostninger.

ledige stillinger
3

uddannelse og karrieremuligheder

Følgende uddannelse og kvalifikationer kan bane vejen til et arbejde som salgsassistent:

  • Uddannelse: Du kan uddanne dig som salgsassistent ved at læse detailhandel. Det er en erhvervsuddannelse, som tager 3 år. Her kan du vælge et grundforløb som salgsassistent efterfulgt af et kombineret skole og læreplads-ophold. 
  • Arbejdserfaring: Udover den uddannelsesmæssige baggrund er det også en fordel at have erhvervserfaring. Det kan fåes ved eksempelvis at være medhjælper i en butik eller ved at have varetaget forskellige deltidsstilinger indenfor diverse salg eller kundeservice-arbejde. Erfaring vil hjælpe dig godt på vej og give dig gode muligheder for at finde arbejde som salgsassistent.

færdigheder og kompetencer

En salgsassistent skal helst besidde følgende færdigheder og kompetencer:

  • god til at kommunikere: eftersom du dagligt er i kontakt med kunder, så skal du være god til at kommunikere og interagere med mennesker. Med gode formidlingsevner vil du kunne tale med alle slags mennesker på en venlig og imødekommende måde og inspirere dem til køb.
  • faglig indsigt i produkter: du skal have et stort kendskab til de produkter, du sælger for derigennem at kunne videreformidle din ekspertviden og vejlede kunderne om de respektive produkter og besvare deres spørgsmål på en fyldestgørende måde. Din viden kan netop være afgørende for, om kunderne vælger at købe de pågældende varer.
  • god og kreativ problemløser: Det er vigtigt at kunne skabe et imødekommende og engageret miljø for køberne og at kunne løse problemer i løbet af salgsprocessen. Dine kreative problemløsningsevner vil kunne forbedre kundeoplevelsen.

karrieremuligheder

Selvom flere og flere vælger at købe online, så er der stadig behov for arbejdskraft i de fysiske butikker. Du kan dog også assistere og vejlede kunder online, hvor du forklarer kunderne om produkter og hjælper dem på vej med deres køb. Som salgsassistent kan du arbejde dig henimod at blive specialist indenfor et særligt område eller branche. Visse salgsassistenter arbejder sig også op til at blive salgschefer eller eksempelvis butiksledere. 

two colleagues looking at a mobile phone
two colleagues looking at a mobile phone
4

arbejdet som salgsassistent

typer af salgsassistenter

Salgsassistenter kan blandt andet inddeles i følgende kategorier:

  • salgsassistent indenfor detailhandel: som salgsassistent i en fysisk butik står du for at tage imod kunder i butikken og vejlede dem i forbindelse med køb. Din opgave er at give kunderne en god salgsoplevelse og bruge dine salgsevner til at øge virksomhedens salg
  • kasseassistent: som kasseassistent er din hovedopgave at betjene kunderne ved kassen fremfor at betjene rundt om i butikken. Du står her for selve salget af varerne, hvor du tager imod betaling, men hvor du også vejleder om forskellige produkter.

Som salgsassistent skal du have erfaring med fysisk salg af produkter, eftersom du er den første kontakt mellem virksomheden og kunderne. I det følgende afsnit kigger vi på de forskellige opgaver en typisk salgsassistent kan have i løbet af en arbejdsdag.

salgsassistent jobbeskrivelse

Der kan være forskellige opgaver alt efter hvilken type virksomhed, du er ansat i, men visse opgaver er ens for alle salgsassistenter på tværs af brancher og virksomheder. De omfatter blandt andet:

  • byde kunderne velkommen

Du byder kunderne velkommen i butikken og får dem til at føle sig tilpas. Du hjælper dem også med at finde frem til det, de er på udkig efter og guider dem frem til de rette varer.

  • anbefale produkter til kunderne

Du vejleder kunderne om køb og giver anbefalinger, hvis kunden er usikker på om produkterne svarer til det, de er på udkig efter. Du motiverer også kunderne til at købe produkter ved at forklare dets særlige funktioner eller fordele.

  • krydssalg og mersalg

Du hjælper med at booste salget i butikken ved at overbevise kunderne om at købe dyrere produkter via mersalg eller du motiverer dem til at købe flere produkter. Mersalg kan eventuelt motiveres ved at forklare de eksklusive produkters særlige egenskaber og fordele. Du kan bruge krydssalg til at booste salget, hvis nogle varer er på udsalg eller hvis der er mængderabat.

  • forklare kunderne om virksomhedens praktiske oplysninger

Salgsassistenter har indsigt i butikkens købs-, leverings-, og returneringspolitik. Det er derfor vigtigt, at videreformidle vigtige oplysninger vedrørende eksempelvis rabatter, kampagner, fragt, returnering og garantier. 

  • assistere kunderne med at færdiggøre salget

Du assisterer kunderne med betaling af varerne og står for færdiggørelsen af købet. Hvis du har brug for levering, så sørger du for at indhente og videreformidle de rette leveringsoplysninger i forbindelse med salget.

  • assistere med vareopfyldning og arrangement af inventar

Når du ikke betjener kunder, så er det også vigtigt at assistere med forskellige opgaver i butikken. Det kunne være alt lige fra vareopfyldning, at rydde op og gøre butikken præsentabel. Du tjekker også hylder og stativer for at se om alt er som det skal være. 

salgsassistent jobs
5

arbejdsmiljø og arbejdstider

Salgsassistenter arbejder i forskellige miljøer alt efter hvilken type branche og virksomhed, de er ansat i. Arbejdsdagen foregår oftest stående eller gående. Mange butikker går dog meget op i at personalet skal føle sig tilpas. Derfor investeres der meget i at gøre arbejdsmiljøet så komfortabelt for medarbejderne som overhovedet muligt. 

Female sitting in a green chair looking up
Female sitting in a green chair looking up
6

fordele ved at finde et arbejde som salgsassistent gennem Randstad

Finder du dit salgsassistent arbejde gennem Randstad, vil du kunne nyde godt af vigtige fordele som for eksempel:

  • en bred vifte af kurser og videreuddannelse
  • en erfaren kontaktperson der kan assistere dig, hvis du har brug for hjælp
  • en lang række muligheder i dit område
  • blive lønnet ugentligt eller på månedsbasis afhængig af det pågældende job 
  • midlertidige eller faste kontrakter

På udkig efter en fast stilling? Et midlertidigt arbejde som salgsassistent er ofte et springbræt til en attraktiv fast stilling. Hvert år ansættes tusindvis på en fast kontrakt takket være et midlertidigt arbejde, som de har fundet hos Randstad. Udover det rekrutterer mange virksomheder også deres fastansatte via Randstad!

se ledige jobs
7

ofte stillede spørgsmål

Ofte stillede spørgsmål om arbejdet som salgsassistent

thank you for subscribing to your personalised job alerts.