30 timers arbejdsuge – lyder det bekendt? Flere partier har været ude at slå på tromme for netop det - og det er helt sikkert et emne, der vil blive bragt med til bordet ved den næste valgkamp. Men er det overhovedet realistisk. »Ja,« siger fremtidsforsker Klaus Mogensen.
»Hvis vi ser på udviklingen i det antal timer, vi arbejder i løbet af en uge, så er det næsten blevet halveret i løbet af de seneste 100 år. Indtil 1915 bestod arbejdstiden af 60 timer fordelt over syv dage. Og går vi endnu længere tilbage, så var der endda flere arbejdstimer på en uge. Faktisk har vi på Instituttet for Fremtidsforskning fundet frem til, at hvis vi plotter alle timerne ind i en graf, så fremkommer der en lineær funktion, som betyder, at hvis vi kigger længere ud i fremtiden, så vil vi i år 2150 have en arbejdstid på 0 timer,« fortæller Klaus Mogensen.
Automatiseringsproces
Når det kan lade sig gøre, at vi arbejder mindre og mindre, og måske om 133 år vil have en arbejdsuge på 0 timer, så skyldes det ifølge fremtidsforskeren hele den teknologi- og automatiseringsbølge, som samfundet gennemgår nu, og som kun vil blive mere markant i fremtiden.
»Der er en helt klar tendens til, at vi bevæger os væk fra industrisamfundet, hvor et begreb som netop arbejdstid per uge har fyldt meget. For 50 år siden var sondringen mellem arbejdstid og fritid meget mere tydelig - det er meget mere udvandet i dag, fordi de to for mange er smeltet sammen. Når vi kommer til at arbejde mindre, så skyldes det, at meget i fremtiden vil blive afløst af maskiner og robotter. Det skønnes (red: Oxford Martin School of Economics), at man i USA i løbet af de kommende 20 år vil have fjernet 50 procent af de job, der i dag findes - alene på grund af automatiseringen. Vi anslår dog hos Instituttet for Fremtidsforskning, at udviklingen ikke bliver helt så markant i Danmark, da vi allerede er langt fremme inden for hele automatiseringsdelen. Men vi vurderer stadigvæk, at en tredjedel af de job, der findes i Danmark i dag, vil være forsvundet om 20 år,« fortæller Klaus Mogensen,
Ikke nødvendigvis arbejdsløshed
Når talen falder på automatisering, er der mange, der straks tænker på hænder, der erstattes af maskiner, og markant stigende arbejdsløshed, men sådan bliver det ifølge Klaus Mogensen ikke - i hvert fald ikke i de første mange år.
»Historien viser tydeligt, at når maskiner overtager en række funktioner, så er det ikke ensbetydende med stigende ledighed. Faktisk har det vist sig, at en markant stigning i ledigheden udelukkende finder sted i forbindelse med økonomiske kriser. Vi så det i 1929, hvor Wall Street krakkede, ligesom vi så det i forbindelse med oliekriserne i 70’erne, med it-boblen og senest ved finanskrisen i slutningen af 00'erne,« fastslår Klaus Mogensen.
Man kan måske undre sig over, hvor folks indkomst skal komme fra, når man stort set ikke arbejder, men ifølge fremtidsforskeren kan det sagtens lade sig gøre:
»Hele den automatiseringsbølge og deleøkonomi, som vi oplever i øjeblikket, er jo ikke konverterbar til timer i en arbejdsuge, og med det mener jeg, at man finder nogle nye måder at tjene penge på, som eksempelvis at udleje vores aktiver - ligesom der også er nogen, der skal eje de maskiner, der kommer til at tage over.«
Hvordan ledigheden kommer til at se ud i løbet af de kommende år er naturligvis vanskelig at forudsige. Men vores overgang fra et industrisamfund og til et videns- og teknologisamfund giver jo på den korte bane nogle helt nye muligheder. Der er behov for udviklere og programmører til disse robotter og maskiner.
Mere effektive og mindre syge
Også mange virksomheder er begyndt at få øjnene op for fordelene ved en kortere arbejdsuge.
»Enkelte danske virksomheder er allerede hoppet med på ideen om at indføre en kortere arbejdsuge, og vi kan bare kigge til vores naboland Sverige, hvor flere svenske arbejdspladser har indført en 30 timers arbejdsuge. Tendensen er meget ny, så det er endnu for tidligt at komme med de store, forkromede konklusioner i den forbindelse, men allerede nu har flere eksperter været ude og forudsige, at en kortere arbejdsuge betyder mere effektivitet i den tid, vi rent faktisk opholder os på arbejdspladsen - ligesom vi kan forvente en nedgang i sygemeldingerne,« fortæller Klaus Mogensen og tilføjer, at tendensen i samfundet generelt også går i retning af, at vi ønsker mere fritid.
»Vi værner mere og mere om vores fritid, og når vi for år tilbage indledte en lønforhandling, så gik det meget på kroner og ører – i dag handler det lige så meget om fleksibilitet og muligheden for at holde fri i en periode,« siger han.
Forstærket effekt
Når vi ser på grafen med den faldende arbejdstid, bliver tendensen ifølge Klaus Mogensens endnu tydeligere, når vi tager de omkringliggende parametre med.
»En ting er arbejdstiden per uge - noget andet er, at vi faktisk også i dag har langt mere ferie end tidligere. Mange har i dag helt op til seks ugers ferie, og derudover vælger mange også at trække stikket i en periode og søge orlov. Og det giver tilsammen et tydeligt billede af, at vi arbejder langt mindre i dag, end vi gjorde tidligere,« siger Klaus Mogensen.