fra ‘quiet quitting’ til ‘revenge quitting’ - frustrationernes opsigelse.

Du har måske set det på de sociale medier. Et opslag fra en af dine kontakter, der annoncerer, at vedkommende er klar til nye udfordringer – og samtidig lige får givet en stikpille til sin tidligere arbejdsgiver. Måske en hentydning til dårlig ledelse, urimelige arbejdstider eller værdier som ikke stemmer overens med deres egne. Det kan være meget direkte, eller det kan være skjult i sarkasme, men budskabet er ikke til at tage fejl af. Hævnen er sød…Eller er den?

Måske har du hørt om begrebet ‘quiet quitting’, som er en passiv form for modstand mod overarbejde, manglende anerkendelse eller generel utilfredshed på arbejdspladsen. Nu har et nyt fænomen ramt arbejdspladserne, nemlig ‘revenge quitting’. Mens ‘quiet quitting’ handler om, at ansatte mentalt trækker sig fra deres arbejde, uden formelt at opsige deres stilling og i stedet kun udfører de opgaver, der er strengt nødvendige, er begrebet ‘revenge quitting’ langt mere eksplosivt. 

Utilfredse medarbejdere tager i stedet bladet fra munden. De påpeger fejl, dårlig ledelse og dårligt arbejdsmiljø offentligt, ofte via sociale medier, eller de forlader et job på en måde, der bevidst rammer deres arbejdsgiver. 

hvad er ‘revenge quitting’?

Revenge quitting dækker over en tendens, hvor en medarbejder, drevet af frustration eller vrede, vælger at forlade sin arbejdsplads på en måde, der bevidst skal skade virksomheden. Der er typisk tale om en reaktion på negative oplevelser, såsom manglende anerkendelse, udbrændthed eller dårligt arbejdsmiljø.

‘Revenge quitting’ kan antage mange former. Det kan være alt fra at afslutte sit job uden varsel, slette vigtige filer, tale dårligt om virksomheden på sociale medier eller endda sabotage af virksomhedens systemer. Et andet eksempel kan være at forlade virksomheden på et kritisk tidspunkt, lige når der er allermest brug for vedkommendes ekspertise, så det giver udfordringer for arbejdsgiveren at gennemføre et projekt eller nå i mål med en opgave uden ekstra omkostninger, tab af kunder eller påvirkning af virksomhedens omdømme.

Fælles for disse handlinger er, at de er motiveret af et ønske om at "få hævn" over en arbejdsgiver, som medarbejderen føler sig uretfærdigt behandlet af.

Revenge quitting er heldigvis endnu ikke særlig udbredt i Danmark og bliver det med stor sandsynlighed heller ikke på samme måde, som det f.eks. er tilfældet i USA. I modsætning til det amerikanske arbejdsmarked, hvor arbejdsgivere har større frihed til at afskedige medarbejdere, og medarbejdere kan sige op uden varsel, har vi i Danmark forholdsvis lange opsigelsesvarsler, som gør, at uoverensstemmelser i højere grad håndteres gennem eksisterende arbejdsmarkedsstrukturer, mens opsigelser og afskedigelser i USA oftere sker pludseligt, offentligt og med en vis dramatik. 

Den danske model, som bygger på et tæt samarbejde mellem arbejdsgivere, arbejdstagere, fagforeninger og arbejdsgiverforeninger, gør, at utilfredshed og konflikter som udgangspunkt løses gennem dialog, forhandling og kollektive aftaler. Dog begynder vi at se en stigning i antallet af utilfredse medarbejdere, som ytrer sig højlydt om deres dårlige arbejdsforhold eller negative oplevelser på arbejdspladsen. Denne del af “revenge quitting”, som går under begrebet "loud quitting", er dog stadig i langt mindre skala end i USA, hvor det ikke er ualmindeligt at se både tekst og videoer på sociale medier med en meget direkte og negativ besked til arbejdsgiveren eller en offentlig kritik af arbejdsforholdene.

hvorfor er ‘revenge quitting’ opstået?

Revenge quitting er et komplekst fænomen, der er opstået som et resultat af flere sammenfaldende faktorer på et arbejdsmarked i konstant forandring.

En forklaring er, at især yngre generationer har nye forventninger til deres arbejdsgivere. De lægger stor vægt på virksomhedens værdier, work-life balance, fleksibilitet og en positiv arbejdskultur, hvor fællesskaber er afgørende. Hvis disse forventninger ikke indfries, er de mere tilbøjelige til at udtrykke deres utilfredshed offentligt, end det har været tilfældet tidligere, og det smitter af på andre generationer.

Ifølge Randstads seneste Workmonitor er det faktisk tre ud af fire medarbejdere, som er parate til at forlade deres job, hvis de ikke trives – hvilket er en markant stigning fra 27 % i 2024 til hele 73 % i 2025.

Mange ansatte oplever i stigende grad udbrændthed, manglende anerkendelse og et generelt dårligt arbejdsmiljø. ‘Revenge quitting’ er en direkte reaktion på denne utilfredshed, hvor medarbejderne føler, at de ikke har andre muligheder for at blive hørt.

Samtidig spredes anmeldelser og negative erfaringer med lynets hast, hvilket kan have stor indflydelse på virksomhedens omdømme. Sociale medier har givet medarbejderne en stor offentlig platform, hvor de har mulighed for at dele deres oplevelser og frustrationer med et bredt publikum.

hvorfor er ‘revenge quitting’ en dårlig idé?

Selvom følelsen af uretfærdighed kan være stærk, er der flere grunde til, at ‘revenge quitting’ sjældent er en god idé.

Dine handlinger kan skade dit professionelle omdømme, hvilket kan gøre det sværere at finde et nyt job i fremtiden. I mange brancher er netværk altafgørende. Ved at brænde broer, kan du begrænse dig selv fremadrettet. Potentielle arbejdsgivere vil sandsynligvis undersøge din baggrund, og negative referencer kan være ødelæggende.

I visse tilfælde kan ‘revenge quitting’ også have juridiske konsekvenser, især hvis dine handlinger har forårsaget økonomisk skade for virksomheden.

Og selvom du måske opnår en umiddelbar tilfredsstillelse ved at “hævne” dig, er hævn sjældent så tilfredsstillende, som man forestiller sig. Det gælder også, når det kommer til ‘revenge quitting’. Ofte indfinder en skyldfølelse, ærgelse eller tomhed sig efter noget tid og på den lange bane kan det i værste fald gå ud over din trivsel og dine fremtidige karrieremuligheder.

hvad kan du gøre i stedet?

Hvis du er utilfreds på din arbejdsplads, er der flere langt mere konstruktive måder at håndtere situationen på. Uanset hvor uretfærdigt, du føler dig behandlet, vil offentlig udstilling, udskælding og hævn aldrig være vejen frem på den lange bane. Hvis du har relevant feedback til din tidligere arbejdsgiver, vil det være langt mere hensigtsmæssigt at give den på en rolig og professionel måde direkte til din arbejdsgiver. 

Husk også, at frustrationer og utilfredshed kun kan løses, hvis du italesætter dem undervejs. Tal med din leder eller HR-afdeling om dine problemer. Måske er der mulighed for at finde en løsning. Kom med forslag og ønsker, og vær konstruktiv i din dialog. Hvis du har prøvet det, og det ikke virker for dig, og du beslutter dig for at forlade din arbejdsplads, så gør det på en professionel måde med en ordentlig opsigelse og afgang. Hvis du får mulighed for en exit-samtale, kan du bruge den til at give saglig feedback i stedet for at udtrykke vrede. Tænk på det afsæt, du efterlader.

‘Revenge quitting’ kan virke som en hurtig og tilfredsstillende løsning, men det er sjældent en god idé på lang sigt. Fokuser i stedet på at håndtere din utilfredshed på en konstruktiv måde og på at skabe en positiv fremtid for dig selv.