lønsedlens ABC

Alt afhængigt af dit arbejde modtager du hver 14. dag eller en gang om måneden en lønseddel – ofte i din E-boks, og den lønseddel kan ses som en kvittering for det stykke arbejde, du har udført.

Mange af de timer og processer, der i dag bliver brugt i forbindelse med udarbejdelsen af en lønseddel, er automatiseret, hvorved muligheden for mange menneskelige fejl er blevet elimineret. 

Men ligesom med din selvangivelse og andre vigtige dokumenter, der i dag er blevet digitaliserede, er det stadig vigtigt, at du løber din lønseddel igennem og forstår, hvorfor tallene ser ud, som de gør.

»Vi modtager løbende en del henvendelser fra personer med spørgsmål omhandlende deres lønseddel. Og når lønmodtageren får en god forklaring, så er der som regel ikke flere spørgsmål. Men når det er sagt, så bør man altid gennemgå sin lønseddel og sætte sig ind i, hvad de forskellige beløb betyder og dækker over,« siger Puk Petersen, der er lønkonsulent hos Randstad. 

Hun nævner nogle af de spørgsmål, som hun typisk bliver mødt med:

»Mange gange handler det om timetal og optjeningsperiode. Det er derfor vigtigt, at du også selv holder øje med, at de timer, der står på din lønseddel, stemmer overens med de timer, du har været på arbejde i optjeningsperioden. Vi gør alt, hvad vi kan for, at alt er korrekt, men der kan naturligvis ske fejl enten i den ene eller i den anden retning,« forklarer Puk Petersen.

»En anden typisk problemstilling handler om kontonummeret. Hvis du for eksempel skifter bank eller vælger at få din løn indbetalt på en anden konto, så er det ikke noget, som din arbejdsgiver automatisk får besked om. Her skal du selv huske at tage kontakt til din arbejdsgiver og underrette vedkommende om, at du ønsker din løn indbetalt på en anden konto fremadrettet. Mange virksomheder i dag anvender dog NEM-konto, og når det er tilfældet, vil det kun være, hvis du ikke ønsker din løn udbetalt til denne konto, at du skal rette henvendelse til din arbejdsgiver,« fortæller hun. 

Puk Petersen gennemgår her, hvad de forskellige linjer på din lønseddel betyder:  

Normal tid/Fast månedsløn

Her fremgår det, hvad du får i løn enten i form af en fast aftalt gage eller i form af et beløb baseret på X antal timer, som du har været på arbejde i ganget med din timeløn.

Tillæg

Der findes en række forskellige tillæg som så lægges til din normaltid. Det kan være genetillæg, skifteholdstillæg, søn- og helligdagstillæg, overarbejde med videre. Tillæggene er ofte overenskomstbestemte eller på anden måde en del af den ansættelsesaftale, som er indgået mellem dig og din arbejdsgiver, og de afhænger ofte af den funktion, du udfører eller tidspunktet, du arbejder på.

Fritvalg/SH-opsparing

De fleste er gennem overenskomst sikret fritvalgs- og/eller søgnehelligdag-opsparing. Det vil sige, at du løbende opsparer en procentdel af din løn til en fritvalgs- og/eller søgnehelligdags-ordning (SH), som du så kan få udbetalt ved f.eks. ferie og fridage. Der findes forskellige regler for disse udbetalinger i de enkelte overenskomster. På din lønseddel fremgår det, hvad du har sparet op i den pågældende periode, og hvad du samlet har til gode.

AM-Pension:  

Hvis dit ansættelsesforhold er omfattet er en overenskomst, vil du ofte være pålagt at betale en %-del af din løn til en arbejdsmarkedspension, ligesom virksomheden du arbejder for også er forpligtiget til at betale en procentdel. Virksomheden skal typisk betale 2/3, mens du selv betaler 1/3. 

Arbejdsmarkedspension sikrer dig en pensionsopsparing ligesom den ofte indeholde forsikringer, som du vil få glæde af ved f.eks. kritisk sygdom, invaliditet og dødsfald. Det er en god ide, at samle flere mindre pensionsopsparinger hos et pensionsselskab efter endt ansættelse for at opnå bedst mulig dækning og undgå for store administrationsgebyrer.

På lønsedlen er der angivet, hvilket beløb din pension er beregnet ud fra. Beregningsgrundlaget varierer fra overenskomst til overenskomst, men det vil typisk indeholde din grundløn plus dine tillæg, fritvalg og feriepenge. Hvor mange procent af din løn, der går til pension, og hvor meget du selv betaler samt hvad din arbejdsgiver betaler fremgår af lønsedlen.

ATP

ATP står for arbejdsmarkedets tillægspension. Alle virksomheder i Danmark skal, når de har medarbejdere ansat, betale til ATP Livslang Pension, som er en lovpligtig pension for alle lønmodtagere i Danmark.  – Som tilfældet er for Arbejdsmarkedspensioner indbetales en del af dig (1/3) samt en del af virksomheden, du er ansat i (2/3). 

AM-bidrag af løn (% af løn)

Du skal betale 8 procent af din løn og eventuelle personalegoder som fri telefon eller sundhedsforsikring til SKAT som arbejdsmarkedsbidrag. Beløbet trækkes før A-skat og efter evt. egenbetalt pension og ATP.

A-skat af løn

A-skat er det beløb af din løn, som du betaler til skat efter fratræk af AM-bidrag, pension og ATP. På din lønseddel fremgår det, hvilket beløb, du bliver trukket for, hvor mange procent af din løn, det er, og hvilket grundlag det beregnes ud fra.  

Din arbejdsgiver modtager automatisk dine skatteoplysninger fra SKAT og er forpligtiget til at anvende disse til lønudbetaling. Et evt. skattefradrag vil blive fratrukket, inden skatten beregnes. Der er mange forskellige ting som du kan opnå fradrag for – lån, befordring, fagforening osv. Er du f.eks. studerende og modtager SU, vil dit fradrag blive anvendt til udbetaling af SU, og du vil dermed skulle anvende dit bikort til evt. lønudbetaling, hvilket vil sige, at der ikke vil blive anvendt fradrag i lønudbetalingen.

Har du ikke et aktivt skattekort, skal din arbejdsgiver trække 55% af din løn i skat. Eventuel overskydende skat udbetales via din årsopgørelse.

Feriepenge opsparing

Du kan enten være ansat med optjening af fuld løn under ferie eller med løbende optjening og afregning af feriepenge til f.eks. Feriekonto. Får du ikke fuld løn under ferie opsparer du 12,50 procent af din ferieberettigede løn til feriepenge. Feriepengene beskattes ved optjening - læs mere her

År-til-dato tal

I bunden af din lønseddel kan du typisk se dine år-til-dato saldi, som er en opgørelse over din samlede indtægt, totale opsparinger og tilgodehavender fra 1/1 og frem til d.d.