find info om jobbet som lagermedarbejder.

Kunne du godt tænke dig at arbejde på et lager? Så er du heldig, for der er stor efterspørgsel efter lagermedarbejdere. 

Læs mere om, hvor du kan arbejde som lagermedarbejder, hvad det kræver, hvad gennemsnitslønnen er, og hvilke karrieremuligheder du har.

På denne side har vi samlet en masse information om jobbet som lagermedarbejder. 

ledige jobs
1

hvad laver en lagermedarbejder?

En lagermedarbejder er en medarbejder med en vigtig funktion på lageret. Som lagermedarbejder er du med til at klare alle de praktiske opgaver på lageret, og du er en stor del af logistikken i virksomheden.

hvilke opgaver udfører en lagermedarbejder?

En lagermedarbejder har mange forskellige opgaver på lageret. Du tager imod indgående varer, behandler dem og bringer dem til det rigtige sted på lageret. Du indtaster oplysningerne om varerne til administrationen og sørger for, at alt bliver behandlet korrekt. Ofte er du også ansvarlig for lastning og losning af varerne. 

Dit arbejde som lagermedarbejder indebærer mange forskellige opgaver, og vil som oftest indebære en eller flere af nedenstående opgaver:

  • Plukning og pakning af varer
  • Emballering
  • Optælling
  • Scannerbetjening
  • Oprydning
  • Evt. truckkørsel
han med pakke
han med pakke
ledige jobs
2

hvad tjener en lagermedarbejder?

Som lagermedarbejdere tjener du i gennemsnit ca. 25.000 kr. om måneden inkl. personalegoder, tillæg, pension mv.  Det svarer omkring til kr. 300.000 om året.

Lønnen er typisk sammensat af en timeløn og tillæg for aften-, nat- og weekendarbejde. Derudover kan der være f.eks. bonustillæg, lagertillæg og anciennitetstillæg.

Grundlønnen kan variere meget og afhænger af den virksomhed og overenskomst, du er ansat under, men normallønnen i f.eks. Lageroverenskomsten ml. Dansk Erhverv Arbejdsgiver og 3F er pt. kr. 136,95 pr. time plus lagertillæg kr. 9,65 pr. time og kr. 5,50 i arbejdsbestemt tillæg, hvilket vil sige en samlet grundtimeløn på kr. 152,10.

Arbejder du under en overenskomst, hvilket altid vil være tilfældet, når du arbejder som lagermedarbejder via Randstad, vil du desuden modtage fritvalgsopsparing, som er en ekstra procentdel på omkring 10-12% af din løn som blandt andet udbetales i forbindelse med helligdage. Hertil kommer arbejdsmarkedpension på typisk 12 % af din løn, hvoraf 8% er arbejdsgiverbetalt, og 4% er egenbetaling.

Du modtager selvfølgelig også feriepenge på 12,50% og i de fleste overenskomster, vil du også optjene retten til afholdelse af feriefridage.

hvordan kan du tjene ekstra som lagermedarbejder?

I Danmark er lønningerne for en lagermedarbejder typisk overenskomstbaseret, hvilket betyder, at din løn vil tage udgangspunkt i den overenskomst, som er gældende i den enkelte virksomhed.

Som lagermedarbejder vil du nogle steder have mulighed for at arbejde om aftenen, natten eller i weekenden, hvilket medfører ekstra tillæg for at arbejde på disse tidspunkter. Arbejder du ofte om aftenen, natten eller i weekenden, vil din løn således være højere, end hvis du kun har dagvagter, da du vil modtage ekstra tillæg for aften-, nat- og weekendarbejde. Herudover afhænger din løn også af virksomheden, branchen og din anciennitet, ligesom du selvfølgelig vil modtage ekstra betaling for evt. overarbejde. Satserne for overarbejde og tillæg vil være defineret i gældende overenskomst og lokalaftaler.

hvem er dine kolleger?

Som lagermedarbejder arbejder du ikke kun sammen med andre lagermedarbejdere.

Du arbejder også tæt sammen f.eks. truckførere og produktionen.

find dine næste kolleger her
3

udviklings- og karrieremuligheder som lagermedarbejder

Som lagermedarbejder vil nogle af dine arbejdsopgaver minde om opgaver, som andre kolleger på lageret udfører. Og det er ikke overraskende, for i logistikprocessen er dine opgaver tæt forbundet med hinanden.

karrieremuligheder som lagermedarbejder

Hvad er dine karrieremuligheder som lagermedarbejder? Der er mange forskellige veje inden for logistik. Herunder kan du se et udsnit af de karrieremuligheder der er:

Mulighederne er mange, og hvis du gerne vil udvikle dig og har ambitioner om f.eks. at blive teamleder på lageret, kan det være en god indgangsvinkel at starte som lagermedarbejder og arbejde dig videre derfra. Det er altid en fordel at kende processer og arbejdsgange, og mange virksomheder tilbyder kurser og efteruddannelse til deres medarbejdere.

videreuddannelse

Jobbet som lagermedarbejder er en god mulighed for at kickstarte din karriere indenfor logistik.

Som lagermedarbejder har du f.eks. mulighed for at videreuddanne dig til logistikøkonom eller tage erhvervsakademiuddannelsen i international transport og logistik.

arbejdere taler med hinanden
arbejdere taler med hinanden

din arbejdsplads

Som lagermedarbejder er du en del af en dynamisk arbejdsplads, hvor der er højt tempo og god stemning. Du får masser af motion, og tiden går hurtigt, fordi du har travlt hele dagen.

find din arbejsplads her
4

arbejdet som lagermedarbejder

Som lagermedarbejder er du meget fysisk aktiv. Derfor kræver mange jobs også, at du har en god fysisk form for at være kvalificeret til jobbet. 

Du kommer til at være en vigtig brik i logistikken, både når der kommer nye leverancer ind, i forbindelse med kvalitetskontrol og i organiseringen.

dine arbejdsområder som lagermedarbejder

Uanset om det drejer sig om behandling af fragt eller plukning af en vigtig ordre, sørger du som lagermedarbejder for, at alt kører glat.

Dine opgaver kan variere fra dag til dag, men her er et udsnit af de opgaver, du kan få stillet som lagermedarbejder:

  • modtagelse og kontrol af varer:

Er der en ny sending af varer på vej? Så er du den første til at tage imod! Du hilser på leverandøren, kontrollerer formularerne og registrerer leveringen i dit system. Og selvfølgelig kontrollerer du, at fragten er i perfekt stand, før du begynder at sætte varerne på plads.

  • losning af lasten:

Efter alt er kontrolleret, og du har sikret, at alt er, som det skal være, skal varerne på plads på lageret. Det sker normalt ved hjælp af en gaffeltruck, så du kan transportere alle de tunge varer på én gang. Du aflæsser leveringen og bringer alle varer til det rigtige sted på lageret.

  • plukning af ordrer:

Som lagermedarbejder skal du også plukke varer til de indkomne ordrer. Det vil sige, at du finder de varer frem fra lageret, som er bestilt. Til dette formål bruger du oftest en håndscanner og en palleløfter. Nogle virksomheder bruger også stemmeplukningssystemer. Det gør dit arbejde endnu nemmere og hurtigere. 

  • administration og organisation:

Som lagermedarbejder har du også vigtige administrative opgaver. Du udarbejder dokumenter og indtaster varedata på computeren. Der findes særlige programmer til dette formål. I nogle tilfælde kan du også være en del af bogføringsprocessen af de købte og solgte varer.

en fremtid i logistikbranchen?

Start din karriere hos Randstad. Et vikariat fører ofte til en fast stilling og mulighederne er mange.

ledige stillinger
5

kurser og kvalifikationer

Som lagermedarbejder behøver du ikke nogen specifik uddannelse, men det betyder ikke, at lagerarbejde ikke kræver noget af dig. Det kan være et fysisk hårdt arbejde og i takt med den teknologiske udvikling, har lagerarbejdet også ændret sig markant og IT og robotløsninger er en stor del af nutidens lager- og logistikarbejde.

I nogle stillinger kan der være krav om et gaffeltruck certifikat, men du vil også ofte få tilbudt kurser i f.eks. it-lagerstyring, lagerøkonomi, kundebetjening eller sprogkurser. Mulighederne er ofte mange, hvis du selv er interesseret i at udvikle dig og lære nyt.

vigtige kvaliteter og kompetencer som lagermedarbejder

En lagermedarbejder besidder mange forskellige egenskaber, men den vigtigste kompetence er dit gå på mod og din fysik. Lageret er til tider en fysisk krævende arbejdsplads. 

Følgende kvaliteter er gode at have, hvis du vil være lagermedarbejder:

mand på et lager
mand på et lager
6

fordele ved at arbejde som lagermedarbejder hos randstad

Når du arbejder gennem Randstad, har du en række fordele.

For eksempel:

  • er dit vikariat altid omfattet af en kollektiv overenskomst. Det vil sige, at ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst. Dette gælder for alle rettigheder såsom pension, feriefridage, opsigelse m.m.
  • kan du altid kontakte din kontaktperson hos Randstad, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp.
  • får du mulighed for at afprøve jobbet som lagermedarbejder i et vikariat hos flere forskellige virksomheder. Hvis jobbet som lagermedarbejder er noget for dig, er der ofte gode muligheder for en fastansættelse hos en af vores kunder. Alternativt kan vi hjælpe dig med andre spændende jobmuligheder efter endt vikariat.

Find dit næste job via Randstad
Upload dit CV i vores database og lad os hjælpe dig med at finde dit næste job.

Se alle vores ledige stillinger her.

bliv en del af en god arbejdsplads

Jobmulighederne som lagermedarbejder er gode, og der findes mange spændende virksomheder, som har brug for din arbejdskraft netop nu.

find dit næste job
7

ofte stillede spørgsmål

ofte stillede spørgsmål om lagermedarbejdere

thank you for subscribing to your personalised job alerts.