fleksibel arbejdskraft.
For at imødekomme nutidens globale økonomi ændrer flere og flere virksomheder verden over deres ansættelses- og bemandingspraksis, og HR -ledere og ansættelsesansvarlige optimerer i endnu højere grad deres talent acquisition ved hjælp af fleksible personaleløsninger.
I 2020 brugte 76% af HR ledere således fleksible personaleløsninger som et strategisk værktøj, til at skabe en mere modstandsdygtig arbejdsstyrke, og virksomhedsledere verden over har erkendt, at den ideelle bemandingsstrategi omfatter en balance mellem faste og midlertidige ansættelser. Et samarbejde med en ekstern HR-udbyder kan hjælpe med at optimere brugen af dine interne ressourcer.
Kort sagt, er det på tide at gentænke din ansættelsesstrategi. Vi har her samlet alt, hvad du behøver at vide om fleksibel arbejdskraft, og hvordan det kan bidrage til din virksomheds succes.
hvad er fleksibel arbejdskraft?
Fleksibel arbejdskraft kan med fordel anvendes som et strategisk værktøj, når virksomheder gør brug af midlertidige ansættelser. HR-teams og andre afdelinger anvender midlertidig arbejdskraft til at imødekomme nye forretningsmæssige og operationelle udfordringer og som et alternativ til fastansættelser. Udgiften til den midlertidige arbejdskraft er ikke en del af virksomhedens normale personalebudget - de er contractors, uafhængige freelancere, gig-medarbejdere, projektansatte eller ansatte via et vikarbureau.
Virksomheder anvender fleksibel arbejdskraft af forskellige årsager, såsom:
- at erstatte et midlertidigt ressourcetab, f.eks. når en fast medarbejder er på barsel
- at imødekomme øget efterspørgsel efter arbejdskraft i en midlertidig periode (f.eks. sæsonarbejde)
- at afprøve et samarbejde med en kandidat med henblik på en potentiel fastansættelse
- hjælp til virksomheden i en tilpasset periode i stedet for dyre fuldtidsansættelser
- at tilknytte højtspecialiserede medarbejdere der har indrettet deres karriere efter f.eks. fleksibilitet og opgaveadspredelse
fleksibel bemandingsstrategi - hvorfor?
Ved at udarbejde en strategi for fleksibel bemanding får din arbejdsstyrke den robusthed, den har brug for til at klare fremtidens uforudsigelige udfordringer – uden at du skal bruge tid, ressourcer og omkostninger på at ansætte nye medarbejdere.
Takket være ”the gig economy” og mulighederne forbundet med hjemme- og fjernarbejde er der lige nu flere dygtige fagfolk og et bredere udvalg af kandidater til rådighed end på noget andet tidspunkt i historien. Din virksomhed kan således drage fordel af fleksibel arbejdskraft og freelanceansættelser, hver med deres egne unikke fordele og personlige mål.
udfordringen med fastlåste bemandingsstrategier
At identificere og ansætte de rigtige kandidater er fortsat en af de største udfordringer i mange virksomheder: Iflg. The Economist er 80% af administrerende direktører således bekymrede for mangel på kompetencer i kølvandet på Covid19. En fastansættelse er en betydelig forpligtelse i forhold til økonomi, produktivitet og tid. Samtidig mister virksomheder penge og produktivitet, sålænge stillinger forbliver ubesatte.
Efterhånden som det globale erhvervsmarked bliver mere uforudsigeligt, kan kompetencegab forårsaget af uforudsete hændelser og medarbejdere, som stopper, være ødelæggende.
I McKinsey´s Q4 2020 analyse om midlertidig arbejdskraft lyder det blandt andet: “Most organizations will need to adapt their strategies and build new capabilities to be more responsive to changing conditions on the ground.” Midlertidig arbejdskraft - det vil sige fleksibel bemanding - har givet næring til utallige virksomheders økonomiske opsving efter COVID-19. Efterhånden som virksomheder automatiserer opgaver, der tidligere blev varetaget af faglærte specialister – og dermed frigiver tid hos disse medarbejdere - kan andre få gavn af disse tilgængelige ressourcer og lade dem indgå i nye processer.
muligheder ved fleksibel arbejdskraft
Når virksomheder står overfor ændrede forretningskrav, øget efterspørgsel eller kriser, giver fleksibel arbejdskraft en større fleksibilitet, reducerer omkostninger og fremskynder ansættelsesprocessen af de kandidater, som der er stor efterspørgsel på. Med fleksibel arbejdskraft kan virksomheder kalibrere deres egen arbejdsstyrke for effektivt at fremtidssikre forretningen. Fordelene ved en fleksibel bemandingsstrategi omfatter:
- Hurtig og overkommelig adgang til specialiserede kompetencer
- Du betaler kun for de kandidater, din virksomhed har brug for, når din virksomhed har brug for det
- Konkurrencefordele i forhold til konkurrenter med fastlåste bemandingsstrategier
- Mulighed for at afprøve potentielle kandidater for at sikre, at du fastansætter de rigtige medarbejdere
- Godt afsæt til at sikre at dine nøglemedarbejdere kan fokusere på værdiskabende aktiviteter
- Opbygning af relationer med kandidater uden faste ansættelser
- Mulighed for at udskifte medarbejdere som ikke lever op til dine forventninger.
- Aflastning eller midlertidig udskiftning af fastansatte, når de f.eks. skal holde orlov
- Samarbejde med et rekrutteringsbureau med erfaring, netværk og dybdegående markedsindsigt
Som McKinsey beskriver: “One of the advantages of temporary and contract workers is that they can provide companies with greater flexibility in uncertain economic times.” Efterhånden som agilitet og transformation af arbejdsstyrken får større og større betydning, er arbejdsgiverne mere tilbøjelige til at anvende fleksible personaleløsninger med disse fordele for øje.
forretningsmæssige fordele
En fleksibel bemandingsstrategi gør mere end at forbedre ansættelser og personalestyring.
Ifølge Deloitte har organisationer, der inkluderer fleksible ansættelser i deres medarbejderstrategi, vist sig at være godt stillet i forhold til moderne forretningsudfordringer. Disse virksomheder er simpelthen bedre forberedt - sammenlignet med deres konkurrenter - på at klare de konjunkturudsving i arbejdsstyrken, som de vil stå overfor i fremtiden.
For eksempel kan ledere hurtigt op- eller nedskalere deres fleksible personaleinvesteringer, efterhånden som forretningsmuligheder og krav udvikler sig.
Efterhånden som ledelsens relationer til den fleksible arbejdsstyrke og de eksterne HR-partnere udvikler sig, har I mulighed for at opbygge et solidt og godt struktureret partnerskab, som understøtter alle de forskelligartede ressourcebehov. Ved at investere i partnerskabet med din eksterne HR-partner og have et løbende tæt samarbejde, får din virksomhed en unik mulighed for at blive fortrolige med jeres fleksible arbejdsstyrke uden at ansætte medarbejderne direkte.
imødekom remote arbejde
Som SIA beskriver, viste medarbejdere i stigende grad i 2020, at de ikke har brug for den rigide og traditionelle 9 til 17 arbejdstid på kontoret for at levere gode resultater. Skiftet til hjemme- og fleksibelt arbejde fra den ene dag til den anden gav arbejdsgivere et klart billede af, at fjernarbejde og fleksible arbejdsstyrker kan være enormt værdifulde for forretningen.
Verden har for alvor fået øjnene op for fordelene ved remote arbejde - ikke mindst ift. de geografiske barrierer ved talent acquisition. Fleksible bemandingsstrategier, der imødekommer remote arbejde giver virksomheder adgang til de helt rigtige kandidater, uanset virksomhedens geografiske placering.
Faktisk benyttede 81% af virksomhederne iflg. McKinsey midlertidig remote arbejdskraft under COVID-19-pandemien, da markedet for midlertidig arbejdskraft tilpassede sig sammen med andre industrier. Ledere i rekrutteringsbranchen er enige om, at remote arbejde vil fortsætte fremover, og at "kontaktløs rekruttering" vil blive mere almindelig.
Tilpasning af rekrutterings-, interview-, ansættelses- og onboardingmetoder til kandidater, som ikke er fysisk tilstede, er en udfordrende opgave. Med fleksibel bemanding via en ekstern HR-partner behøver din virksomhed ikke at investere i traditionelle tilgange til bemanding indenfor dette område. Vikar- og rekrutteringsbureauer udfører mange af de "tunge opgaver" ved at tiltrække de rigtige kandidater, så din virksomhed ikke selv har brug for at investere i teknologier og systemer til remote talent acquisition.
opbyg din fleksible bemandingsstrategi.
Nu hvor du har fået et indblik i, hvorfor fleksibel arbejdskraft er et vigtigt aktiv for din virksomhed, kan du passende udvikle din egen fleksible bemandingsstrategi og få gavn af fordelene. Begynd med at identificere din virksomheds unikke behov og opdater herefter din strategi for midlertidig arbejdskraft, så den er tilpasset jeres drift og forretningsmål.
Start med at oprette dit eget interne team for at gennemgå fleksible bemandingsmuligheder på tværs af din virksomhed. Identificer, hvor dine kompetencegab er, hvilke roller der kan besættes med midlertidig arbejdskraft, og hvilke der bør forblive permanente. Overvej om det er fornuftigt at overføre eksisterende medarbejdere til et vikar- og rekrutteringsbureaus lønningsliste. Selvom du muligvis kun har brug for fleksibel arbejdskraft til en enkelt afdeling, rolle eller proces i dag, kan de relationer, du opbygger, også senere bidrage til behov i andre dele af virksomheden.
sådan kommer du i gang med fleksibel bemanding.
Traditionel ansættelse ansporer virksomheden til at identificere, investere i og opbygge formelle relationer med specifikke medarbejdere. Med fleksibel bemanding skifter fokus til en større talentmasse - for eksempel en gruppe af freelancere og contractors. Denne pulje kan også omfatte vikar- og rekrutteringsbureauer, der bringer deres netværk af validerede fleksible medarbejdere i spil.
På denne måde kan virksomheder tilgå sit netværk af fleksibelt personale som en komplet forretningsløsning frem for at skulle række ud til mange forskellige individuelle relationer for at besætte enkelte roller i virksomheden. Med denne tilgang in mente bør i de ansættende ledere stille sig nogle centrale spørgsmål:
- Hvordan kan fleksibel arbejdskraft hjælpe os med at løse vores umiddelbare behov?
- Hvordan kan fleksibel arbejdskraft bidrage til vores langsigtede forretningsmål?
- Hvordan hjælper fleksibel arbejdskraft os med at nå talenter og kandidater, vi ellers ikke kunne nå?
- Hvilke opgaver er rigtige for midlertidigt ansatte og fastansatte - eksisterer behovet i dag?
- Hvilke opgaver kan vi outsource for at øge værdien af vores egne medarbejderes arbejdskraft?
- Hvem skal vi henvende os til for midlertidig arbejdskraft - freelancere, et vikar- og rekrutteringsbureau eller andre?
- Hvad er de juridiske, økonomiske og HR-mæssige krav for at opretholde en midlertidig arbejdsstyrke?
- Hvordan kan vi med succes håndtere løbende relationsopbygning og vedligeholdelse med løst tilknyttede medarbejdere og bureauer?
Selv blandt virksomheder, der prioriterer faste ansættelser, er en strategi for fleksibel bemanding med til at afhjælpe talentmangel, som ellers kan være udfordrende og i værste fald ødelæggende. At opbygge en strategi for fleksibel bemanding handler lige så meget om at opfylde specifikke rekrutteringsbehov som om at tage sig i agt for virksomhedens fremtid med dette i tankerne.
sørg for at tiltrække og fastholde talenterne.
Virksomheder bør forbedre måden, de tiltrækker og fastholder løst tilknyttede medarbejdere på. Som en start skal HR-ledere gøre sig bekendt med denne målgruppes unikke behov og ønsker. Selvom virksomheder anvender fleksibel arbejdskraft som en forretningsløsning, bevæger de sig ind i et fællesskab af kompetente specialister, der aktivt søger roller, der hjælper dem til at nå deres personlige faglige mål.
hvorfor vælger medarbejdere fleksible roller?
Arbejdstagere vælger at arbejde som freelancere eller tage midlertidige ansættelser af mange forskellige årsager. Midlertidige ansættelser skaber fremdrift for dygtige fagfolk, der f.eks. er blevet afskediget, ligesom det kan være med til at give talentfulde kandidater erhvervserfaring i starten af deres karriere. De fordele som mange ofte opsøger ved projekt– eller midlertidige ansættelser i en virksomhed omfatter:
- muligheder for at opbygge relevant erhvervserfaring
- adgang til uddannelse og andre personalegoder
- en vej til en fast stillinger
- henvisninger og anbefalinger
- tilknytning til ønskede brands
- afprøvning af forskellige jobtyper for at finde den rette karrierevej
- mere tid til at rejse, gå i skole, være sammen med sine børn eller passe familiemedlemmer
Det er nogle gange svært for virksomheder at afgøre, hvilke kandidater der er de rigtige for dem, og hvordan den enkelte medarbejders motivation stemmer overens med virksomhedens egne mål. Der er nogle praktiske overvejelser og vigtige trin, du med fordel kan anvende i arbejdet med udvikling af din egen rekrutteringsstrategi. Rekrutteringsbureauer kan hjælpe dig med at komme i gang, mens du udbygger din egen forståelse af markedet for fleksibel arbejdskraft og samtidig styrker dit brand blandt freelancere og andre løst tilknyttede medarbejdere.
styrk dit brand blandt freelancere og andre løst tilknyttede medarbejdere
Uanset om du opbygger langsigtede relationer med selvstændige freelancere og konsulenter eller ej, vil du være nødsaget til at skabe dit eget "freelancer brand" baseret på de erfaringer og muligheder, din virksomhed giver. Efterhånden som markedets efterspørgsel efter fleksible og løst tilknyttede kandidater vokser, bør du arbejde med dit brand for netop at tiltrække disse kandidater.
Internt kan I med fordel forbedre samarbejdet med den fleksible medarbejderstab og opbygge jeres eget kandidatfællesskab med denne gruppes mål for øje:
- tiltræk fleksibel arbejdskraft:
Overvej hvordan din virksomheds employee value proposition skal ændres i forhold til en fleksibel arbejdsstyrke. Annoncér f.eks. med fokus på uddannelses- eller vækstmuligheder rettet mod den fleksible og midlertidige arbejdsstyrke.
- fasthold din fleksible arbejdsstyrke
Plej og invester i din fleksible medarbejderstab for at sikre, at de også er åbne for fremtidige opgaver. Gør for eksempel deres faglige udvikling til en strategisk del af dit initiativ. Tag dig tid til at forstå deres ønsker og præferencer og tilpas din strategi herefter.
et rekrutteringsbureau kan hjælpe.
I årtier har vikar- og rekrutteringsbureauer hjulpet virksomheder med besætte midlertidige stillinger samt opbygge relationer til succesfulde fuldtidsansættelser. I dag imødekommer rekrutteringsbureauer virksomhedernes aktuelle behov med afgørende processer såsom:
• hurtig og effektiv kobling mellem virksomheder og talentfulde medarbejdere
• interview og referenceindhentning af kandidater
• håndtering af formaliserede krav til outsourcing af rekrutteringsprocesser (RPO)
• opbygning og pleje af en pulje af entusiastiske og dygtige kandidater
• optimering af best practices indenfor bemanding til remote arbejdsmiljøer
• opskalering af bemanding samt hjælp til planlægning af en effektiv arbejdsstyrke
Vikar- og rekrutteringsbureauer har kun fået større og større betydning og indflydelse i takt med at nye forretnings- og arbejdskrav opstår som følge af f.eks. økonomisk usikkerhed. Uanset om en virksomhed reducerer eller ansætter nye medarbejdere for at imødekomme nye forretningsmæssige udfordringer, kan vikar– og rekrutteringsbureauer hjælpe.
-
hvad er et rekrutteringsbureau?
En ekstern HR-partner eller et vikar- og rekrutteringsbureau er en virksomhed, der har opbygget tætte relationer og dyb ekspertise inden for bestemte markeder og brancher. Større rekrutteringsbureauer spænder over flere sektorer og trækker på ekspertise fra dem alle for derved at kunne tilbyde en mere helhedsorienteret kandidatløsning til deres samarbejdspartnere.
Virksomheder er afhængige af, at rekrutteringsbureauerne forbliver dygtige og hele tiden tilpasser og forbedrer best practices i forhold til talent acquistion og arbejdsmarkedet, særligt i takt med at arbejdsmarkedet bliver mere og mere komplekst. Den rigtige samarbejdspartner skal være en strategisk sparringspartner, som tilbyder den rigtige løsning til den enkelte virksomhed, men det skal også være en værdifuld samarbejdspartner og rådgiver, der giver markedsindsigt til de talentfulde specialister og fagfolk, som de samarbejder med.
læse mere: fordelene ved at rekruttere via en hr-udbyder vs. at gøre det selv.
-
hvorfor vælge et rekrutteringsbureau?
Virksomheder forsøger ofte at ansætte fleksibel arbejdskraft selv ved at samarbejde med freelancere direkte. Denne løsning kan være tilstrækkelig til kortsigtede behov og i små mængder, men disse samarbejder er ofte vanskelige både at vedligeholde og udbygge, når de skal skaleres, og de kan være administrativt krævende.
Rekrutteringsbureauer har viden og ekspertise til at blive en strategisk løsning til rekruttering og varetagelse af din virksomheds fleksible arbejdsstyrke. Et samarbejde med et bureau tilføjer derfor strategisk og operationel værdi, der hvor individuelt styrede relationer ikke gør det.
e-bog: 5 centrale spørgsmål, når du skal vælge en HR-partner
fleksibel arbejdskraft FAQ.
Traditionel bemanding indebærer ansættelse af faste medarbejdere. Virksomhederne tilbyder dem løn og goder, så de forbliver en del af virksomheden på lang sigt. Alternative bemandingsløsninger omfatter samarbejde med individuelle freelancere, samarbejde med entreprenører eller leverandører og samarbejde med bemandingsbureauer som Randstad. Disse metoder giver virksomheder mulighed for at erhverve talent uden at ansætte faste medarbejdere.
-
hvad er virksomhedernes ansvar over for eksterne konsulenter?
I modsætning til medarbejdere, som er ansat direkte af virksomheden, modtager den fleksible bemanding ikke lønninger eller goder fra de virksomheder, de udfører arbejde for. Hvis der er tale om contractors eller freelancere, betaler virksomheden dem, som en ekstern konsulent. Hvis den fleksible arbejdskraft er ansat gennem et vikar- og rekrutteringsbureau, faktureres virksomheden af bureauet, som varetager aflønning af kandidaterne i henhold til lokale love og lønkrav. Virksomheden er forpligtiget til at give arbejdstagerne et sikkert, rimeligt og konstruktivt arbejdsmiljø.
-
hvordan afgør jeg, hvilken type bemanding der er den rigtige for mig?
Uanset om du vælger at indgå samarbejde med et bureau eller indgår et samarbejde direkte med den enkelte freelancer eller entreprenør, kan vores konsulenter hjælpe dig. Book et møde med Randstad for at komme i kontakt med en specialist, som kan hjælpe dig med at finde de helt rigtige personaleløsninger til dig og din virksomhed.
Vi tilbyder unikke tilpassede bemandingsløsinger, som imødeser bemandingsbehov i alle typer af virksomheder. Kontakt os for en uforpligtende snak om, hvilke bemandingsløsinger, vi kan tilbyde din virksomhed.
seneste indlæg
se alle artikler-
20 December 2024
nyt job i det nye år?
-
19 December 2024
AI-opkvalificering kan booste din karriere
-
25 September 2024
sådan skriver du et opsigelsesbrev.
-
23 September 2024
10 kompetencer, der sikrer din fremtid på et arbejdsmarked i konstant forandring.
-
27 Maj 2024
fem dårlige grunde til at skifte job
-
22 Maj 2024
fem tegn på at det er på tide at se dig om efter et nyt job